mandag den 25. maj 2020

Vi-sidder-stadig-herhjemme-og-syr-syaften sæsonslut maj 2020

Lidt forsinket - pga. Kristi Himmelfartsferien - får I her sæsonens sidste virtuelle sy-sammen-hver-for-sig-indlæg. Lad os krydse fingre for at vi kan mødes som vi plejer efter sommerferien!!!



Kære alle - det har været en styg tid for mig  . Min symaskine trængte til service, så for snart 4 uger siden indleverede jeg den. Men p.g.a. Corona-krisen, har jeg stadig ikke fået den tilbage. Hvad gør man så? Ja jeg gik igang med en større renovationsopgave af mit sy-værelse. ALT har fået sin egen plads (nu må vi se hvor længe  ). Lige nu går jeg og glæder mig over hvor fint det ser ud.


Da alt symaskine sjov er sat på stand by, har jeg syslet lidt med at sy på Amerikansk. Syntes ikke det er vildt sjovt, så tæppet bliver altså ikke større (70x100 cm). Af bomuldsgarnrester har jeg fået kreeret dette lille farverige tæppe, som Thyra får til sine dukker. Og til sidst skal I lige se den lille fodboldspiller jeg har fået hæklet. Den skulle Thøger have til sin 10-års fødselsdag, og han blev bare så glad for den. Han kunne straks genkende sig selv  .


Ved ikke om der afses flere sysammen hver for sig på denne af side af sommerferien. Hvis ikke, må I alle have en rigtig dejlig sommer. Og så ses vi forhåbentlig til august.

HUSK: indbetal venligst først næste års kontingent kr. 250,00 fra den 1/8-2020.

Bedste sysammen hilsner fra Ann-Leila









Hej piger. 
Endnu et tæppe er færdigt. 
Jeg er lidt træt af nål og tråd, så strikketøjet er fundet frem. 
Nu må det her "sammen hver for sig" gerne slutte så vi kan ses igen. 
Mange hilsener
Rita




Hej allesammen
Så går sæsonen på hæld, men der bliver alligevel produceret noget rundt omkring. Det er sjovt at se, hvad der bliver lavet. 
Jeg har været på farverkursus i shiborifarvning og indigo hos Kirsten Lundbergh i Hellerup. Vi var kun 3 deltagere, da de tilmeldte fra Norge og Sverige ikke kunne komme ind i landet. Det var et godt kursus.
Mange hilsner
Lene







Til slut en hilsen fra mig Marie:
Nu er sæsonen officielt ovre – og vi fik ikke lov til at mødes i Minicentret inden udgangen af maj. Hvis jeg får besked fra kommunen om at der åbnes for at vi kan bruge lokalet her i juni, så vil jeg sende en besked ud til jer med et forslag om en syaften, hvor vi kan se hinanden inden vi holder sommerferie. Jeg sender under alle omstændigheder besked ud til jer på mail om hvornår vi kan mødes, om ikke andet så i august d. 12. august - forhåbentlig!

Jeg er i gang med at sy trekanterne der skal sys i kanten på det Kaffe Fasset-Dear-Jane som I har set billeder af flere gange. Indimellem quilter jeg på min udgave af Livets Træ-tæppet, inspireret af bogen "Patchworktæpper og den amerikanske borgerkrig"



Rigtig god sommer til jer alle - pas på jer selv og hinanden ☺

Ingen kommentarer:

Send en kommentar