torsdag den 6. februar 2020

Syaften d. 5. februar - nu i nye rammer!

Så er dagen kommet som vi har glædet os til - lige fra vi i december fik at vide at vi kunne rykke ind på den anden side af glasdøren - til Minicentret! Vi fejrede flytningen med bobler, chips og chokolade og ønskede hinanden tillykke med de nye, meget hyggeligere lokaler, som også har meget bedre lys end det vi er vant til. Måske behøver vi slet ikke længere vores små individuelle lamper!




Vi har også fået et helt skab til os selv, og det er bare SÅ godt. Nu skal vi ikke længere pakke hylderne tæt for at få plads til alle vores ting! Merete og et par stykker mere legede indretningsarkitekter på overflodspladsen!


Efter indkitningen var alle igang med sytøjet omkring bordene (vores fine møbler fra det gamle lokale) og nød den gode stemning!


Der var også et par stykker der havde færdige ting med til foto - her Annelise, der har syet en meget sød juleløber i de fineste, sarte grønne farver - mønstrene på træerne er fra Ann i Patchworkhuset, men Annelise har selv tegnet dem ind i hinanden, for at kunne have en lille skov i hver ende.


Birte har syet et fint 9-patch-tæppe til sit barnebarn, der blev student i sommer. Det er håndsyet og -quiltet, og det meste er syet imens Birte har været på hospitalet. Tæppet har slumretæppestørrelse.


På bagsiden er der blødt fleece med roser, og en label med navn og dato ☺


Se kalenderen - lørdag d. 16. maj kommer Rosane og Charlotte fra Tante Andante og vi skal lære flere broderi-sting!

Syaften d. 23. januar

Sidste syaften i vores lokale - men hold da op hvor bliver det godt i det nye. Det eneste vi kan ærgre os over er at vi ikke har bedt om at blive flyttet derind for længe siden...

Hanne P havde TRE flotte færdige tæpper med. Først to syet i strimmelteknik - et mest i blåt og et mest i rødt:





Bagsiden er også fin:


Det tredje tæppe er lidt større, men ikke mindre flot. Et stjernetæppe efter mønster fra Ann i Patchworkhuset, tror jeg...


Meget fornem bagside i Phillip Morris-stof, købt for mange år siden på udsalg:


Lene har syet en festlig Mini-Poppins - dog uden de stivende bøjler, men det gør den ikke mindre anvendelig:


Det er også Lene der har begået denne lækre taske i balistoffer til skæreudstyr on-the-go: