søndag den 16. december 2018

Syaften d. 7. november og julefrokost d. 5. december

For at starte med det sidste, så holdt vi julefrokost i starten af december, som traditionen byder. Anette og Bente havde meldt sig som arrangører og sørget for det lækre smørrebrød fra Baagøe og opdækning, pynt og kager. Tusind tak for en dejlig, hyggelig aften!




Lis havde harmonikassen med, så vi havde akkompagnement til julesangene:


Hanne P havde taget sin shopping-lady med masser af fine detaljer med til fremvisning:


Til syaftenen i starten af november var flittige Anette H i gang med at montere rosetterne med de søde broderier:


Anna havde taget sin færdige Christel Seyfarth stola med til beundring, men det var Vivi der villigt agerede mannequin. Hold da op den er lækker og flot strikket og monteret.


Til slut - jeg tror det var Hanne P's taske, der var garneret med lidt rødt-på-hør-broderi:


Der er sidste syaften inden jul d. 19.12 - og så starter vi op igen efter nytår onsdag d. 9. januar!