Viser opslag med etiketten syaften. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syaften. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2025

Sæsonstart - syaften d. 20. august 2025

 Selvom vejret var dejligt og man kunne have nyt en skøn augustaften i det fri, så var der alligevel 14-15 sypiger, der var friske på at mødes og sy og snakke efter en lang sommerferie!

Rita har syet det flotteste tæppe - igen - hun er bare dygtig!!! Som Rita altid siger: Det er bare rester. Hvorfra får hun alle de rester, når alt er syet af rester? Men virkelig flotte farver og så præcise og fine hjørner på alle de mange spidser. Syet over pap og med fleece på bagsiden:


I foråret ville jeg forsøge mig med et stramaj-kit fra Edderbroderemig i Sct. Olaigade. Det blev til et sneglehus i douchede farver. Det er et Fru Zippe-mønster. 
Det færdige broderi skulle bruges til noget, og jeg besluttede mig for et pudebetræk. Jeg fandt bali-stoffer der passer til og syede broderiet ind som centrum i en logcabin-blok. 


På den anden side (en pude skal ikke have en for og en bagside, hvis du spørger mig - en pude skal kunne vende begge veje) søgte jeg en sommerfugl ud i stoffet og syede en crazy-logcabin. 

I kanten rundt er der piping - jeg bruger 5mm tørresnor fra byggemarkedet til at lægge ind i pipingen. Jeg synes det giver den pæneste kant rundt på en patchworkpude, og det skjuler lynlåsen rigtig godt. Der er masser af videoer på youtube der viser hvordan man syr piping på et pudebetræk - se fx denne her, som er den metode jeg bruger.



Husk at betale dit kontingent hvis du stadig gerne vil være med i klubben! Se det nye kontonummer her.

Vi ses igen onsdag d. 3. september!!!


onsdag den 4. juni 2025

Sæsonafslutning syaften d. 21. maj 2025

Så er det sidste syaften inden en lang sommerferie, hvor der forhåbentlig bliver tid til masser af stof, nål og tråd ☺


Ruth har syet en puf - med en flot overside med Håndarbejdets Fremmes mønster En Sommernats Drøm:


Indeni puffen er der en skumgummi-pude, beregnet til netop dette formål.


Hanne P har igen syet det flotteste tæppe - denne gang i BlossomQuilts mønster Cobblestone:


Virkelig flotte farver og stoffer sat sammen ☺



Rigtig god sommer - vi starter op i august onsdag d. 20. august!

Alle jer der skal med på udflugt lørdag d. 14. juni - I modtager en informationsmail i dag onsdag d. 4. juni.


torsdag den 8. maj 2025

Syaften d. 7. maj 2025

Næstesidste syaften i denne sæson - vi ses om 14 dage d. 21. maj, og så holder vi sommerferie.

14 af os tager på udflugt lørdag d. 14. juni - det glæder vi os til.

Ingen færdige ting denne dag, men I får lige et billede af Vivis "Die farben des wassers" fra Ønskefe - det fås både som mønster og sykit. Vivi er næsten færdig - det er så smukke farver:


Vivi viste os en Tulip-saks, som er rigtig god og skarp - jeg har fundet den billigst til 149,- kr her.

Vi talte også om uro i benene og kramper - jeg anbefalede jer at prøve Rest eller Relax fra Cana Care. Magnesium-indholdet er størst i Relax og den fås både som roll-on og spray. Cana Care kan kun købes online i hendes egen webshop. 
Jeg kan også anbefale det produkt der hedder Heat - det er en roll-on som smøres fx i nakken eller andre steder hvor du er øm og har brug for varme. Når den har siddet på lidt, så mærker du varmen brede sig i det smurte område. 

Vær opmærksom på at en del af Cana Cares produkter kan købes i pakker, hvor du sparer penge.


tirsdag den 22. april 2025

Syaften d. 2. og 16. april



 Birte har syet påske-ophæng - her er det en flot hane:



Rita har færdiggjort et imponerende tæppe med masser af romber - alt i restestoffer! Der er fleece på bagsiden.



Lene har igen været på Femhøj og har syet en taske efter et By Annie-mønster. Tasken passer til hendes supersmarte lille Oliso-strygejern i pangfarver.



Hanne P har lavet denne virkelig fine pude i hør og kniplinger. Stoffet og kniplingerne er flettet ind i hinanden, og derefter monteret så flot som en pude med kant og skjult lynlås på bagsiden.






tirsdag den 25. marts 2025

Syaften d. 5. marts

Ja - billederne i dette opslag er fra d. 5. marts, men først nu har jeg fået dem lagt op. Jeg har ingen fotos fra syaften d. 19. marts...

Når nu det er så længe siden, så er jeg lidt usikker på hvem der er ophavskvinder - bær over med mig hvis jeg har skrevet forkert...

Disse fine påskeæg til ophæng er helt sikkert Birtes:


Mon ikke det var Anette, der har lavet dette meget flotte tæppe med bla. liberty-stoffer og fleece på bagsiden:



Jeg er i tvivl om det var Hanne eller Anne-Lise der har syet og monteret denne virkelig fine broderede pung:



torsdag den 27. februar 2025

Syaften d. 19. februar

 Lene har syet sjove grydelapper med frugt-numse-damer på:



Det er også Lene, der har strikket disse farverige runde lapper til at lægge imellem stegepanderne i skabet, så de ikke ødelægger overfladen på hinanden:


Birte er i gang med påske-produktionen - her er det søde små kyllinger til at hænge op:


Og et par stykker i en lidt større model:


Jeg gik i gang med at stiche på Agnes lille mini-Fjällrävs-rygsæk - inspireret af billeder fra Instagram og Pinterest. Det blev til motiver fra havet (søhest, fyrtårn, muslinger, anker, vandmand, hummer og tang) og selvfølgelig med navn på:



tirsdag den 4. februar 2025

Syaften d. 22. januar

 En del af klubbens piger har syet petit point til en nålefanger - en lille pude med en magnet indeni, sådan at nålene lægger sig ovenpå. Vivi er tovholder for projektet, og instruerer løbende i processen. I dag gav hun tips til hvordan man laver den "possementsnor", der monteres rundt i kanten, sådan at sammensyningen ikke ses. 

Snoren laves af 6 tråde moulinegarn, der snos og snos og til sidst snos om sig selv. Det kan ikke forklares, det skal ses i virkeligheden ☺




Jeg har syet en dyne til min lille Agnes' dukkevogn med sekskanter og et Sunbonnet-stichery - selvfølgelig med et A på tavlen. Modellen er inspireret fra Patchwork Køges bog "Dukketæpper i patchwork". Dynen måler ca. 30x40 cm



Dukken skulle også have en lille pude - her har jeg lagt tre lag mellemfor indeni, og kun quiltet med en knude i fire af sekskanterne - så puden er tyk og blød.





tirsdag den 21. januar 2025

Syaften d. 8. januar 2025

Så er vi igang - det er 2025 og vi er klar på nye sy-eventyr!

Der er igen Kreativt Midsommermarked i juni i Korsør, så vi booker bus og drager sydpå. Reservér søndag d. 22. juni!

Hanne har virkelig gang i broderiet for tiden - se den her fine pung med et simpelt mønster - hvor farverne spiller hovedrollen. Hanne er virkelig dygtig til at montere sine ting, og det sætter den ekstra prik over i'et 😀


Hanne har også syet endnu en smykkepose - de er forskellige på for og bagside i mønstret, men mit billede af den anden side "var i stykker" 😌


Det er også Hanne der har lavet denne fine pose med et simpelt blomstermønster på:


Vi ses i morgen d. 22. januar - og fra februar er vi tilbage med 1. og 3. onsdag i måneden 😊

tirsdag den 7. januar 2025

2025 - Godt nytår!

I morgen - onsdag d. 8. januar 23 er første syaften i Kronborgquilterne i 2025. Januar i år er lidt speciel, da vi mødes d. 2. og 4. onsdag i måneden, hvor det ellers er d. 1. og 3. onsdag.

Et tilbageblik på december, hvor vi afholdt vores julefrokost - en hyggelig aften med lækkert smørrebrød og snak og grin.


Onsdagen inden jul var vi 7 trofaste sypiger der mødtes og fik syet lidt sammen - men se her den fine "smykkepose", som Hanne P har lavet færdig:


Lidt forskel på for og bagside. Så flot håndværk - også med monteringen!




mandag den 2. december 2024

Syaften d. 20. november

Idag måtte vi  desværre tage afsked med Ann-Leila, vores trofaste kasserer siden 2012, så vidt jeg kan regne mig frem til ☺

Ann-Leila, hendes mand og deres hund Olga flytter helt ned til sydsjælland - en lille landsby øst for Vordingborg. Så vi må undvære hende - det bliver svært - og derfor valgte vi at give hende en afskedsgave for de mange års tro tjeneste som økonomi-minister i klubben ☺


Rita har eksploderet sin restekasse ud over det flotteste tæppe med masser af trekanter:


Flittige Anette er blevet færdig med det fineste kvadratiske medaljon-tæppe med små broderier indrammet i dresden-cirkler og firkantede rammer. Så afstemt i farverne og virkelig sødt!


Vi ses til julefrokosten på onsdag - husk det er kl 18!

torsdag den 7. november 2024

Syaften d. 6. november

Vi var mange der trodsede mørket og den lave temperatur - denne første onsdag i november. 

OBS: Læg lige mærke til kaffelisten - der er nogle ændringer og du skal nok notere de nye datoer for kagebagning og kaffebrygning! 

Næste gang har Vivi de bestilte materialer med til dem der er med på at forsøge Petit Point - det bliver sjovt at prøve om vores øjne kan se det småtteri! Jeg sender en mail ud inden med informationer om hvad du skal have med af grej. Og det er naturligvis helt frivilligt - du laver bare noget andet hvis du ikke har lyst til mikro-broderi :-)

I mailen jeg sender, får du også information om julefrokosten, men vi kan også lige tage den her:

Vi mødes kl. 18 d. 4. december og hjælpes ad med at dække bord, pynte lidt op og hygge os. Du har sikkert allerede skrevet dig på listen med hvilke typer smørrebrød du gerne vil have - hvis ikke, så klik på dette link, vælg to typer, send en sms til Jette Madsen om hvad du vil have eller mød op næste gang og giv besked. 

Til julefrokostaftenen har jeg kun sat én kagebager på, da vi får så meget andet også den dag :-)

Merete har syet to fine pudebetræk med cirkler og hjerter i Liberty-stoffer:


Ruth har lavet de sødeste nissedukker med små julesokker og en jule-potesok til hunden Dexter:


Lene har syet de fineste juledækkeservietter med jule-kugler:



tirsdag den 29. oktober 2024

Syaftener oktober 2024

Masser af flotte færdige ting her i oktober - først en halloween-pude med en skræmmende kat på. Den skal med Lene til Canada og foræres til gode venner ☺


Birte har syet julet julepynt:




Ann-Leila har haft gang i hagesmæk-fabrikken - et imponerende antal er klar til aflevering hos Mødrehjælpen:


Ann-Leila er også mester for denne lækre yoga-taske med plads til måtten, tæppe og andre fornødenheder:


Jeg kan ikke huske hvem der havde syet disse to hyggetæpper ud af rester - men de er da rigtig fine:








fredag den 30. august 2024

Syaften d. 21. august 2024

 Vi er i gang igen efter sommerferien, og flere har været flittige med hænderne og ved symaskinen!


Først Rita, der gerne ville bruge lidt af hendes rester af liberty-stoffer - sikke et flot stjernetæppe:




Og endnu et Rita-tæppe i liberty - rødt og orange:


Ruth har slået sig løs på bedste måde med hendes nye broderimaskine - her brugt til et tæppe til barnebarnet med tegneseriefigurer på. Sjovt og flot og farverigt:



Anette har syet det lækreste blå-hvide tæppe med 4-patch og flying geese:



tirsdag den 30. april 2024

Syaften d. 17. april

 Lene har syet have-høns på en pude - de er virkelig sjove og med mange detaljer:


Det er også Lene der har lavet disse to sæt meget flotte, farvestrålende grydelapper: