onsdag den 29. februar 2012

Udstilling hos Bettina Andersen

Onsdag den 21.03.2012 kl. 13-18
Torsdag den 22.03.2012 kl. 13-18
Fredag den 23.03.2012 kl. 13-18

Disse 3 dage holder jeg åbent i galleriet, og vær især opmærksom på at det denne gang er ONSDAG, TORSDAG OG FREDAG, der er åbent, hvilket er anderledes end de foregående gange!

Det glæder mig at byde velkommen til en udstilling med BodilGardner’s meget livsbekræftende og humoristiske, tekstile collager. Billederne er naivistiske i stilen med mange stærke farver og personligheder i collagerne.



Alle er velkomne.

Samtidig skabes en mini-butik med blandt andet salg afvandopløseligt materiale, Permapaque, krympestof, lækre tråde til fritmaskinbroderi som Madeira’s uldtråde, tykke og lidt tyndere bomuldstråde bl.a. Cotton12 og Madeira Cotona, Madeira’s metaltråde, supertwist-tråde og FS20-tråde, alt sammen i vældigt mange farver og nuancer.
Desuden sælges mine bøger, og fortsat et godt udvalg af FiberFebers bøger.

Adressen er Isafjordsgade 13, Islands Brygge, 2300 KøbenhavnS.
Bus 250 kører til døren. 10 minutters gang fra metrostationen Islands Brygge. Der er parkeringspladser i gaderne omkring galleriet, men husk parkometret …

Håber at se rigtigt mange til arrangementet.

Med venlige hilsner
Bettina Andersen
www.bettinaandersen.dk/

søndag den 19. februar 2012

Hyggeligt kursus med Rita Strange

Hvad er bedre end at bruge en kold og trist og februar-tung regnvejrslørdag med et godt sy-kursus?

Vi var 8 heldige deltagere, der mødte op til Hannes friskbagte boller og symaskine-kursus med Rita Strange.

Vi lærte at skære og sy buede sømme - vi syede skæve hjerter og lavede patchwork-puslespil med selv de allermindste rester. Ella får kamp til stregen ved skraldespanden fra nu af!

Husk at du kan klikke på billederne for at se dem større:

Matilde syr buede former

Mie og Hannes "værksted"

Ella og Lis koncentrerer sig

Ritas eksempler på blokke med buede former

Hanne og Ann-Laila syr om kap?

Matilde er i gang med et patchwork-puslespil

De færdige arbejder da dagen var slut - 1
De færdige arbejder da dagen var slut - 2
Tak for en dejlig dag - vi var enige om at det var et godt kursus og vi havde hygget os rigtig meget. Vi havde god plads og Rita havde god tid til den enkelte, når vi ikke var flere.

torsdag den 16. februar 2012

Vinterferie-syaften

En onsdag i vinterferien er der mange, der har feriebørn på besøg, og det var nok en medvirkende årsag til at vi kun var 17 til syaften onsdag d. 15.2.

Edle havde syet sit superflotte bud på 2011-BOM'en fra Patchworkhuset - nu er den syet sammen. Hun er så dygtig og den er syet så flot! Edle har valgt ikke at lave stolperne i forskellige stoffer ligesom Ella også har gjort; Ella sandwichede sin sampler sidste gang vi mødtes. I Patchworkhusets udgave er stofferne i stolperne meget forskellige, og det kan let se lidt rodet ud.


Ella havde sin fantastiske blomstereng med. Sekskanterne er bittesmå (inch-str) og tæppet består af 6.155 sekskanter! Det er næsten lige så flot på bagsiden. Ella havde limet stofferne på papskabelonerne og når pappet pilles ud, falder sømrummene pænt ind på plads igen og det ser faktisk flot ud.


Det sammenfoldede stof oppe i toppen er det der skal sys på som kant. Mange af blomsterne er syet med søgte motiver, dvs. sekskanterne rundt om midterfelterne er præcis ens og det giver en rigtig flot effekt.

Mht. Rita Strange-kurset på lørdag: Der er 7 deltagere på kurset, hvor vi mødes i Fiolen senest kl. 10. Hanne bager nogle boller og der bliver lavet kaffe og te. Husk madpakke til frokost!

Deltagerne er: Ella, Mie, Ann-Laila, Hanne Pihl, Lis, Marie og Matilde. Hvis der er flere interesserede, så kom endelig! Du kan læse om kurset her.

Næste gang (d. 7.3) er der tur til Patchworkhuset i Brøndby. Dem, der ikke har aftalt at køre direkte, mødes ved Fiolen kl. 18.00, hvor vi fordeler os i bilerne.

Adressen på Patchworkhuset er: Brøndbyøster Torv 12, 2605 Brøndby.

torsdag den 2. februar 2012

Rekord-mange til syaften

Onsdag d. 1. februar blev muligvis en rekord-aften i KQ! Der blev talt 32 fremmødte medlemmer - det er superflot og så på en meget kold aften. Til gengæld var der masser af smukke tæpper at lune sig med: (husk at du kan klikke på billederne for at se dem større)

Annettes bali-tæppe i pangfarver. Fantastisk i en mørk tid:
Mie var på kursus med Kaffe Fasset hos Butik Paradiset i 2011. Mr. Fasset har selv lagt felterne op som han synes de skal sættes sammen, men Mie er ikke selv vild med forløbet. Derfor har hun lavet endnu et tæppe med samme stoffer, men hvor forløbet ned gennem tæppet er anderledes. Desværre havde Mie ikke dette tæppe med, da det hænger hjemme på væggen.
Mie havde en stor pose godter med - her er det en kombi af balistof og Fassett-stof i S-blokke:


Og igen er det Mie, der har samlet prikkede stoffer i flotte farver og brugt dem med X-block-skabelon:

Edle har syet det grøn-hvide tæppe med cirkler, Ella har quiltet det for hende på maskine. Det mangler lukkekanten:

Ella havde ingredienserne til en god sandwich med - hun fik limet denne flotte sampler:

Vivi havde sit "bamsetæppe" med (som slet ikke har bamser på, men sykittet er købt hos Bamsebo). Hun havde brug for gode råd til hvordan hun skal quilte det - mange gode forslag og meninger kom frem.

Vivi havde også fået syet den søde toiletpung i japanske stoffer færdig - billedet er ikke så godt...


Sidste gang så vi Pernilles Clover-nålesliber (øverst til venstre). Pernille fik en god ide og har været kreativ derhjemme: Hun har taget nogle lege-mønter og limet dem om ståluld og filt og ta-da: En hjemmelavet nålesliber! Mange medlemmer skulle have sådan en med hjem!

Mie havde også lidt "småting" med - her er det en rund barghello, syet som en sommerfugl:


... og Mie's ugle-dækkeservietter:

Så - ikke flere billeder i denne omgang!

Der er nu 8 - måske 9 tilmeldte til kurset med Rita Strange - meld dig endelig, det bliver superspændende! Og det er billigt: 200 kr for 6 timers undervisning! Du kan betale ved at overføre beløbet til klubbens konto med angivelse af navn og kursus18-2. Du ser kontonummeret på fanen Om Kronborgquilterne og Kontakt. Alternativt betales kontant til Ann-Laila.

Læg mærke til den nye fane på bloggen: Lidt_af_hvert. På denne side har jeg lagt opskriften på Mies tatarsauce vi fik til julefrokosten som tilbehør til silden - den var go'! Nedenunder finder du Kirstens opgave med bynavnene.