onsdag den 3. juni 2015

Sommerudflugt d. 30. maj '15

Vibeke, der var en af udflugtens arrangører, har sendt lidt tekst og billeder fra den årlige sommerudflugt, der gik til nordvest-sjælland:


Det første billede er fra KHN-design i Hørve, hvor der både blev handlet godt ind og spist frokost. Ejeren, søde Kirsten og hendes damer, sprang rundt og servicerede os.


Derefter kørte vi til kønne Tuse Næs - man kan se Holbæk på den anden side af Isefjorden. Vi besøgte Tuse Næs Kunsthåndværk, hvor der også blev købt skønne ting og sager efter at vi havde fået kaffe og en lækker hjemmebagt kage med masser af flødeskum. 

Begge steder er absolut et besøg værd. Vores chauffør, Erik, var en guttermand med humor, der som en selvfølgelighed hentede en forsinket deltager i Espergærde, samt satte hende af igen lige udenfor Hillerød Station.



God sommer til alle - lad os se hvor mange færdige ting vi kan vise frem når vi mødes igen i august måned.