mandag den 28. november 2022

Syaften d. 16. november

Ikke så meget nyt at vise denne gang - men sikke et flot tæppe Lone N. havde med! Et sengetæppe der passer i størrelsen til en enkeltseng, så det er langt, men smalt. Lækre farver man bliver i godt humør af - og grønt er godt for øjnene ☺


Vi ses til julefrokosten onsdag d. 7. december - har du husket at tilmelde dig? Se detaljerne i dette opslag.
Husk en lille pakkelegs-pakke til ca 30 kroner og drikkevarer til eget forbrug. 

Flere har spurgt...
... om jeg ikke vil opdatere medlemslisten med billeder - og jo det vil jeg gerne. Jeg kan tage billeder af jer når nu I gør lidt ekstra ud af jer selv d. 7.december - så får I en ny liste med billeder engang i det nye år!


onsdag den 9. november 2022

Syaften d. 2. november

Da jeres webredaktør var henholdsvis syg og på ferie i oktober, så er der ingen opslag fra den måned...

Så vi tager revanche her - først med lidt information om vores julefrokost d. 7. december.

Vi mødes kl 18 - medbringende drikkevarer til eget forbrug. Du tilmelder dig ved at indbetale 75 kr til klubbens konto så snart som muligt (så du ikke glemmer det ☺) og næste gang til syaften d. 16. november får du mulighed for at vælge de to stykker smørrebrød, som Lone vil sørge for fra den lækreste Brugs i Danmark: Superbrugsen i Fredensborg. Du kan også se listen over smørrebrøds-typerne her.

Ellers her lidt billeder - først Hanne P, der har syet et dejligt tæppe til sin bror:


Lene har igen været på kursus på Femhøj, og hun har syet en flot dækkeserviet:


Og et vægophæng med den flotteste stenstrand:


Til sidst et lille tip til alle jer der syr flagranker: Tibberuphøkeren i Sct. Annagade (tak til Bente for ideen) har det rød/hvide dokumentsnor, både i små 25 meters ruller og sådan en 300 meters spole som I kan se her. Jeg har givet 129 kroner for den - og vil udover til flag bruge det som gavebånd.