onsdag den 10. april 2013

Udflugt 1. juni

Så er Hanne og Anne-lise klar med lidt foreløbig information om udflugten lørdag d. 1 juni:


Vi har været på en research-tur, og kan afsløre, at vores udflugt, i hovedtræk vil blive som nedenstående.

Hvorhen
Malmø
 
Hvordan
Færge, en bus henter og bringer os fra og til Helsingborg
Turen fra Helsingborg til Malmø tager ca. 1 time
Afgangstidspunkt
Vi mødes i færgeterminalen kl. 8.30 -8.40 (senest) og får uddelt færgebilletter, afgang med færgen kl. 9.00, ankomst Helsingborg 9.20.
Busafgang ca. 9.45.
Ca. kl. 11.00 til ca. kl. 14.00
Besøge Quiltameva v/Eva Eriksson, Östra Förstadsgatan 13, Malmö –
se evt. www.quilta.nu
Vi ser på stof, mønstre og meget mere, glæd jer.
Frokost: Der vil være ca. 1½ baguette (leveres fra en nabo-butik), drikkevarer medbringer du selv.
Kaffe, kage: leverer Eva
Quiltameva tager meget gerne imod betaling med ”kort”
Ca. kl. 14,15
Aktivitet ikke helt fastlagt, men måske
 
 
Kanalrundfart kl. 14.30 – (varer ca. 50 min)
Ca. kl. 15,30
Bus retur til Helsingborg og færge hjem til Helsingør
 
Pris: 150 kr
Beløbet dækker ovenstående program, men husk selv at tage drikkevarer med. 


Tilmelding  senest 1. maj enten ved indbetaling til Kronborgquilternes konto eller ved fremmøde i ”klubben” onsdag den 1. maj.
Tilmelding er bindende.

RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES.

Vi håber at rigtig mange vil deltage i denne tur.

På gensyn

Annelise H. og Hanne P.

torsdag den 4. april 2013

Syaften d. 3. april

Selvom vejret udenfor er blevet så flot og det er længere lyst om aftenen - og der kun er fire syaftener tilbage inden Kronborgquilterne holder sommerferie, så er mange medlemmer friske på at komme og hygge og sy sammen.

Se nu lige her dette slumretæppe som Ann-Leila har syet til sin søn - er det ikke fantastisk flot?


Hun har selv fundet på det - dragerne er fra et billede på nettet der er forstørret mange gange og lavet spejlvendt, men resultatet er da superlækkert. Der er kun quiltet rundt om dragerne og så ellers ude i de mange grå stoffer - alt det orange er ikke quiltet, hvilket får det til at poppe op i forhold til det grå og sorte.

Mariann havde stofpakker med til os:


Og til brug for vores sy-sammen-projekt med en sytaske som Mie har opfundet - så kunne vi også købe stof i metermål - alle med sy-motiver på:

Som det ses ovenfor var der rift om rullerne - en af dem er på vej ud af billedet da det blev taget!
Mie kommer igen d. 2. maj og lad os så se om vi ikke har fået noget af - eller måske hele tasken!

Sådan så der ud da vi alle havde forsynet os - rullerne var noget lettere at være ud i bilen igen bagefter...


Mie har syet sin egen version af Le Quilts Quilt-diva - hun er spækket med sjove detaljer:


Mariann syede dækkeservietter og var lige blevet færdig med et sæt af denne model:


Næste gang - den 17. april - vil Hanne P og Anne Lise løfte sløret for hvor vores udflugt d. 1. juni går hen. Spændende... De skal på rekognosering på fredag, forlyder det!