mandag den 26. december 2016

Sidste syaften i 2016

Når det nu var den 21. december og kun ganske få dage tilbage inden juleaften - så kunne man godt forvente at der ikke var særlig mange der kom og hyggede med lidt syning. Men - vi blev overraskede, faktisk var vi 11 sypiger, der mødtes og fik det lækreste kage: Honningkage-lagkage, brunkager og øl-kage! Husk at ølkage-opskriften kan du altid finde lige her!

Ann-Leila har på et tidspunkt købt kittet til Vinterbillede fra QuiltMyDesign - nu er det færdigt og så fint med rigtig mange fine og finurlige detaljer og sat i ramme fra Harald Nyborg:


Her kan du måske lidt bedre se dynerne af sne på tagene (lavet med krympestof) og den fyldige snemand.

Tak for i år og rigtig godt nytår - vi ses onsdag d. 4. januar!

tirsdag den 20. december 2016

Julefrokost 2016

D. 7. december mødtes vi til årets julefrokost, denne gang godt arrangeret af Vivi, Bente og Jeanette. Der var dækket et flot bord med vores egne dækkeservietter, gran, nisser og clementiner - der var smørrebrød og kage og sang og hygge:




Birte havde taget sine færdige julegaver med til fotografering, både tæpper og forskellige brugsting skal gives væk juleaften:








Merete var blevet færdig med sine juledækkeservietter med snemands-stichery:


... og hendes Catch All Caddy var også med:


For de standhaftige af os er der syaften d. 21.12 - vi ses! Og ellers glædelig jul og rigtig godt nytår til alle! Første gang i det nye år er onsdag d. 4. januar.

torsdag den 8. december 2016

Forberedelse til mappe-konstruktion d. 4. januar '17

Flere har efterspurgt lidt hjælp til at lave en flot mappe og Vivi har tilbudt at forklare hvordan man beklæder et ringbind med stof, patchwork eller applikation. Hvis du vil være med, så skal du komme til syaften d. 4. januar - inden da skal du have fat i materialesættet hos fx Speich eller hos Paradisets Bamser. Til et A4 ringbind koster det ca. 100 kr.

(billedet er lånt fra Paradisets Bamser)
Såfremt der er spørgsmål vedr. applikation eller andet du ønsker at pynte forsiden af mappen med, så kan vi tale om det d. 4. januar.
Den 18. januar 2017 vil vi montere mappen med det udvendige stof (hvis ikke dette er nået 4. jan.) og selvfølgelig også beklæde den indvendige del af mappen.

Forberedelse af montering af mappe:
Du skal bruge følgende:
1 ringbind
40 cm stof til forside
40 cm H180 hvis du vælger at stryge dette på bagsiden af yderstoffer.
40 cm stof til indersiden
35 cm volumen-flies så mappen bliver lidt blød og lækker
1 stk. vliesofix 37 x 31 cm
2 stk. vliesofix 37 x 1,5 cm
1 stk. vliesofix 31 x 1,5 cm

Ekstra stof såfremt du ønsker at have lomme på indersiden af mappen, målet står i mønstret der følger med mappen.

Skær et stk. stof på 37 x 65 cm (i mønsterbeskrivelsen til mappen står et mindre mål, men det vil være lettere at arbejde med i mit mål).
Tegn omridset af mappen på bagsiden af stoffet og sy en ritråd i linierne – gerne med lange sting. Husk også markering af ryggen.
Stryg H180 på bagsiden af stoffet. Dette gør, at stoffet ikke så let trækkes skævt, når det skal sættes omkring mappen.
Jeg bruger de uundværlige wonderklips når jeg monterer stoffet på mappen. Disse er pt. på tilbud ved Hannes netbutik til 48 kr. for 10 stk. Ja det er dyrt, men jeg kan ikke undvære dem.

Hanne har fast pris på levering på 20 kr. uanset hvor meget du køber.

Yderligere skal du bruge lim, evt. skolelim. Måske kan du bruge limstift – ved det ikke.
Jeg bruger selv glue baste-it (lim). Lidt dyrt, men i en fiks flaske med en god doserings-spids.
Kan også købes ved Hannes netbutik.

fredag den 25. november 2016

Syaften 16. november og en sy-sammen-dag

Som så ofte før havde Ella en flot frisk top med - klar til sandwichlimning. Et lækkert Baltimore tæppe med fine applikationer:


Vivi havde syet den sødeste nye sy-taske med stichery:


Lørdag d. 19. november rullede Bernina, Pfaff, Husquarna og Janome ind i Fællessalen. Det var lækkert med de nye borde der havde god plads til al grejet vi skulle bruge for at sy Catch All Caddy's. Vi var 13 i alt og vi hyggede os gevaldigt!

Forarbejdet var på plads hjemmefra, så vi startede med at lave håndtag klar og så var det ellers med at få samlet alle delene. Ingen nåede at blive helt færdige, men de fleste havde en samlet taske med hjem der var klar til lukkekant.




Her er alle taskerne fra dagen sat frem:


Det bliver så sjovt at se dem alle sammen færdige og i brug på vores sy-aftner.


Rita havde skaleret mønstret op og lavet tasken bredere og højere og med låg på toppen. Den passer ned i hendes cykelkurv og tingene kan ikke lige ryge ud.


Vi ses til julefrokosten d. 7. december!!!


lørdag den 12. november 2016

Invitation til Julefrokosten 2016

Med hastige skridt nærmer vi os juleafslutningen, som mere præcis er den 7. december i år hvor vi mødes kl. 18.00 i Fællessalen.

Jeanette, Bente og Vivi har besluttet, at vi i år skal nyde 2 stk. luksus smørrebrød fra Slagter Baagø. Smørrebrødet er efter eget valg og du kan skrive dine valg på en liste over mulighederne til næste syaften d. 16. november.

Til kaffen vil der være hjemmebag – så alle skulle have mulighed for at blive mætte.

Drikkevarer medbringer I selv – som vanligt.

Prisen for hele herligheden er 75,00 kr. pr. person, som du indbetaler til klubbens konto senest d. 17. november. Registrerings nr. 5050 (Jyske Bank), konto nr. 1502798.

I bedes alle krydse af på listen – uanset – om I tilmelder jer eller ej. Så er vi sikre på, at alle har set listen. Hvis du ikke var til syaften d. 2.11 og du ved at du heller ikke kommer på onsdag d. 16.11, så må du meget gerne sende en mail til Jeanette jho43@helsingor.dk og give besked om du kommer og meget gerne også hvilke to slags smørrebrød du kan tænke dig.

Vi 3 piger håber, at rigtig mange har lyst og tid til at ønske hinanden en glædelig jul.

Julehilsner fra
Jeanette, Bente og Vivi

PS. Selvom vi holder julefrokosten d. 7. december, så vil der være syaften d. 21. december for jer der har lyst og tid! /Marie

torsdag den 10. november 2016

Syaften 20. oktober og 2. november

Uha da - jeg havde helt glemt at lægge billeder op fra syaftenen d. 20. oktober. Så her er ekstra mange billeder...

Først en masse meget små hexagoner, som jeg ikke kan huske hvem der var i gang med - Aagot måske? God udnyttelse af de små rester!


Produktive Anette var færdig med endnu et tæppe - også med brug af alle resterne fra hendes andre projekter:


AnneLise er blevet bidt af stichery - her er det Rosanes mønstre:


 (Lyset er ikke særlig godt på disse billeder...)


Ellas fantastiske Millefiori II er godt på vej:


Ella kan noget med farver:


Luisa har lavet juletræstæppe af alle sine røde rester. Totalt old school, men hold da op hvor er det sødt!

Vivi er efter noget besvær med instruktionerne blevet færdig med QuiltMyDesigns syboks - se lige her låget, hvor usynlig lynlåsen er!!!


Siderne med finurlige lommer og funktioner i husene:


Linette har bygget en masse sjove teknikker ind i disse huse så man får det prøvet af.


Taget på huset her til venstre er fx hjemmelavet chenille:






fredag den 14. oktober 2016

Syaften d. 5. oktober


Arhmen se lige hvad Ann-Leila har lavet!!! De er bare så søde - bittesmå og så fint lavet. Størrelse nyfødt! Bindebåndene er lange, så den nye mor (Ann-Leilas datter) selv kan klippe dem af i den rigtige længde.


Ella har igen noget næsten-færdigt med - hun er i gang med lukkekanten på en gammel UFO, hvor formålet var at blive god til at lave fine og perfekte spidser:


Hanne P. har sit færdige nye sengetæppe med som er til hendes egen seng. Syet så flot og quiltet lækkert af Beo Beo.


Merete har syet nye sofapudestykker - lækkert med applikation, stichery og moderne hexies:


Billederne her er fra den 21. september, hvor det stadig var lyst udenfor når vi syede.
Vi er nu 37 medlemmer i klubben, så når de fleste møder op må vi have en vinkel på bordet!


Dyb koncentration hos alle på langsiden:


tirsdag den 13. september 2016

Syaften 7. september

Jette C havde sit meget flotte og meget lange sengetæppe med til fremvisning: Så simpelt og så smukt!


Lene havde parate papper med baby-tæppe-stoffer - udfordringen var at finde det rigtige mønster de skal sys sammen i!

Luisa havde færdiggjort det super søde babytæppe til Manuel, der skal have det forærende i Spanien så snart hun er dernede:


 Merete havde syet kaffebrikker med de søde campingvogne hun fik fra Butik Kastanja på træffet:


Klubben var virkelig fyldt denne dag, næsten 30 sypiger havde prioriteret det hyggelige samvær med ligesindede, så vi måtte bygge lidt ekstra bord på. Der er kommet en del nye medlemmer til henover sommeren - medlemslisten bliver opdateret snarest!


torsdag den 18. august 2016

Syaften d. 17. august

Idag sagde vi velkommen til to nye potentielle medlemmer af Klubben: Aase, der bor centralt i Helsingør og lige er flyttet hertil fra Bornholm, hvor hun var med i KlippeQuilterne. Lene, der er nabo til Jette C på Strand Alléen. Vi håber at I har lyst til at komme igen, på  trods af vores løsslupne opførsel. Måske kunne det særdeles lækre kagebord opveje det - øv at jeg ikke fik taget et billede af lagkagerne Jeanette havde lavet!

Vi talte om julefrokosten d. 7.12 og Jeanette, Vivi og Bente har meldt sig som ansvarlige for denne traditionsrige aften.

Rita er indkøbschef i den kommende sæson, så det er hende der sørger for at der altid er kaffebønner, filtre, sukker, "fløde", opvasketabs o.lign i skabet.

Mht sommerudflugten, så var der total stemning for at dropper den afsatte lørdag d. 20. maj - der var så vidt jeg kunne se 100% tilslutning til at udflugten flyttes til d. 17. juni og at vi kører samlet til Kreativt Midsommermarked i Korsør. Vi finder ud af at kombinere det med noget andet i området vi også kan se. Til Midsommermarkedet er der masser af butikker og udstilling og der er gratis adgang. Kalenderen er tilrettet denne beslutning nu.

Det var egentlig meningen at jeg skulle afholde Sy-sammen-dag d. 24. september hvor vi skulle sy en Catch All Caddy

Maries udgave - se mere om den på Maries Blog.

Desværre er der rigtig mange medlemmer der er optaget den dato, så det virker omsonst at lægge et arrangement på den dag. Derfor besluttede vi at flytte denne aktivitet til den næste reserverede lørdag, altså d. 19. november. Dette er også rettet i kalenderen.

Ann-Leila har igen været flittig ved symaskinen - knæ-tæppe til hendes far med Flying Geese i grønne farver:


Bagsiden på tæppet er så hyggeligt. Jeg er vild med hunden med monokel og cigar i flaben!

Ann-Leila fortalte at det er i Stof og Stil de har sådanne paneler.
Hanne P. har syet et slumretæppe i bali og sort - håndquiltet med perlegarn og en lang nål og store sting:



Endnu et Hanne P.-tæppe i skønne farver:


Vi startede aftenen med at drikke sjatter fra udflugten, så alle fik en enkelt (eller to!):


Merete fik for snart et par år siden et Livets Træ panel + en masse stofpakker der passede til i fødselsdagsgave. Nu er top, mellemfor og bagside limet sammen og klar til quilt. Mums!


Vi ses d. 7. september!