søndag den 8. december 2013

Juleafslutning 2013

Onsdag d. 4. december mødtes 23 af Kronborgquilterne til juelafslutning. Det var Merete, Jonna og Rita der havde meldt sig som ansvarlige, og de gjorde det godt!

Bordet var fint pyntet og klar til os alle da vi kom 18.30:


Men - en god ide blev født den aften: Vi vil bruge en lørdag i det nye år på at mødes og sy dækkeservietter, så der er en til os alle sammen!

Arrangementskomiteen havde valgt at vi slet ikke skulle have julemad - vi skulle have italiensk buffet! Superlækkert og mange af os var rigtig glade for at "slippe for" den traditionelle julefrokost-menu.


Dejlige italienske delikatesser: Laks, carpaccio, tomatsalt m. bøffelmozzarella, parmaskinke og melon, tortellini, Vitello Tonnato (kalvekød i tunsauce), rejer, stegte auberginer og squash. Hertil det lækre hjemmebagte brød. Alt sammen leveret ud af huset fra Veccia Maniera i Helsingør.

Der blev hygget og snakket - og sunget sjove julesange med alternative tekster.


Tak for en dejlig aften - for dem der ikke ka' la' vær', er der en ekstra syaften d. 18. december - og så starter vi op igen i 2014 allerede d. 8. januar.

Husk at vi den 15. januar skal opleve Filippa Gaardbo & Jette Schøit fortælle om den amerikanske borgerkrig og quilts fra den tid. De har garanteret også deres bog med så os der ikke har den allerede eller får den i julegave - vi kan købe den...



Billedet er lånt herfra