onsdag den 1. april 2020

Sammen - hver for sig - syaften d. 1. april 2020

Så er vi igen klar og der er heldigvis nogen der er med på at deltage med lidt fortælling og lidt visen-frem - hvad de har lavet eller hvad de er i gang med.

Denne gang starter vi med Merete:

Så er 2/3 af tæppet færdig syet 🤗
Ja selv om dagene er de samme her er det som om man er Palle alene i verden 😢
Vi skal jo passe på og på hinanden
Det er en super god ide Marie har fået så vi kan se hvad vi får syet i denne tid .
Glæder til vi alle skal  ses 


(billedet er desværre lidt sløret ☺)


Kære alle ,jeg nyder det her hjemme ,får lavet alt det jeg ikke når i hverdagen jeg er jo pensionist går ikke ud og blander mig med andre ,skal i sommer huset i påsken god påske til jer alle 🐣🌹🌹🌹.
Kh Jette 




Hej i flittige sypiger

Jeg har de sidste dage været i haven et par timer, uha det giver kolde fingre. 
Så luner det med en god frokost og en lille snaps til. Min mand arbejde hjemmefra, så han venter spændt på hvad kantinen disker op med. 

Jeg har fået samlet det pigetæppe jeg har hygget mig med. Nu er det også blevet quiltet og mangler bare på at jeg får taget symaskinen frem så der kan komme lukkekant på. 
Meeen det må vente lidt, for nu er jeg igang med at quilte mit tæppe med runer på. 

Hygligt at se hvad i har gang i og en super god ide med at mødes på denne måde. Jeg glæder mig alligevel til at vi mødes rigtigt igen. 

Mange hilsener til jer alle fra Rita


(billedet er desværre lidt sløret ☺)



Kære alle
Jeg er snart færdig med mit første patchwork tæppe. Jeg er lige blevet færdig med at quilte tæppet og mangler kun at lave lukkekanten. Jeg er meget stolt😉
Ellers er jeg begyndte at hækle igen. Det er mange år siden, jeg har gjort dette, men jeg har fået hækler tre sjaler.

Ellers går tiden med haven og lidt snak med naboerne over hækken samt lidt ekstra snak i telefonen med familen og vennerne

Hilsen Jeanette



Ja hvor savner jeg fællesskabet vi har i KQ, men det er dejligt at synål og maskinen  fungere
Jeg har fået syet endnu et par tæpper til prinsesserne, de bruger tæpperne rigtig meget, så moren kunne godt ønske sig et par tæpper mere, hvis jeg gad!
Og det er blevet til disse.  
Og så er nogle julekaffeservietter blevet færdige,
Spændende at se, hvad der bliver produceret i de små stuer.
Kh. Hanne







Kære alle sypiger
Jeg sidder stadig her i min stue hver dag fra kl. ca 7.30 til almindelig arbejdstids ophør om eftermiddagen. Jeg arbejder nærmest mere intenst end når jeg er til stede på arbejdet - det hele bimler og bamler omkring mig med skype-møder, telefonmøder og almindelige telefonsamtaler oveni det arbejde jeg normalt passer - mine ører er rødglødende af at have hørebøffer på hele tiden ☺
Men som sædvanlig syr jeg når jeg har fri og ser fjernsyn - og når Carsten laver mad, så er jeg i syrummet lige ved siden af og syr de blokke til Dear Jane, der med fordel kan laves som stamps på maskine.



Jeg er i gang med en lilla runde, som skal udenom den pink:


(farverne er lidt mørke her på billedet)

Kh.
Marie


Ja, så gik der yderligere 14 dage med Corona. Ærgerligt at vi ikke kunne mødes her den 1. april. Og så skulle jeg have haft kage med sammen med Jette M. 🎂😜
Jeg har fundet mig tilrette med hjemmearbejdspladsen. Det er lidt kedeligt og ensformigt, men heldigvis har vi vores hobby. Jeg er endnu ikke færdig med at quilte på tæppet, jeg viste sidst. Bliver jeg det, har jeg et restetæppe på lager. Det bliver så det sidste med blå farver. Alt er brugt op.
Jeg er halvvejs gennem hovedrengøringen. Det blev for kedeligt. Ånden kommer nok tilbage. Jeg har 5 feriedage forude. Alle der ikke er i nødberedskabet skal afvikle ferie inden påske. Ha’ det godt allesammen Og god påske. 🤓
Kh. Bente




Det var hyggeligt at se jeres sytøj sidst vi havde møde😳
Nu tager vi så atter en virtuel syaften.
I dag har jeg syet videre på et mønster fra ByAnnie. En “mappe” til mine værktøjer. Mønstret hedder Running with scissors.
Det har indtil videre været et stort arbejde OG jeg er ikke færdig endnu, men synes I skal have nogle billeder, der viser mappen lukket sammen og hængt over min tilhørende taske. Her er mappen åben, så I kan se hvad den evt. kan indeholde.
Nu er det så lynlås😥 og lukkekant der skal sys på.
Tænker jeg bliver mega glad for den.
Glæder mig SÅ meget til vi alle kan ses igen.
Ha’ det godt så længe.
Vivi







Hej allesammen
Det er en noget anden tid, vi nu har fået, og som lyn fra en klar himmel, må man sige. Min mand (Erling) og jeg ville have været i vores sommerhus, lige da det skete, men vores datter, svigersøn og to små børn bor i en lille lejlighed, og da Brian (vores svigersøn) skulle arbejde hjemmefra samtidig med, at børnehaven lukkede, lånte de sommerhuset, og der er de så nu, så vi blev her i Helsingør. Det går nu også godt, vi har fået indarbejdet en rutine, hvor vi bl.a gør lidt gymnastik om morgenen, går en tur på 1-2 timer hver dag og ud over det får grundigt ryddet op i vores forskellige ting.
Jeg har fået bestilt en fotobog og er i gang med at bestille en mere. Derudover får jeg også syet lidt, jeg har bl.a. fået min taske færdig, derudover 6 dækkeservietter samt jeg er godt i gang med en kit, jeg har købt hos Kirsten i Hedehusene. Jeg vil prøve at sende et par billeder til dig, Marie, men jeg er ikke den store ørn til det. Jeg håber, det virker.





Tak Karin - jo du kan jo godt finde ud af det! Kh Marie


Hejsa

Jeg er blevet færdig med mit sjal. Er startet på et nyt og har fundet flag tingene frem, skulle gerne have lavet nogle flere inden udgangen af maj. Det bliver ikke til noget stort syprojekt lige nu, hjemmearbejdspladsen har overtaget spisebordet.

Hvis I får tid til at læse en bog, så kan jeg anbefale denne af Anna Grue ☺

Håber vi snart kan ses
Hilsen
Anja





Hej syvenner, jeg er ok bruger mest tid med gåture, men syr osse af rester nu taskenet !!idag er der syet stropper i boxlagner( skulle gøre det nemmere sir Jørgen)
Knus fra Aase




Så gik der endnu 14 dage med Corona-isolation. Jeg har udover lidt havearbejde fået lavet lidt forskelliget. Danmarks kortet er kommet op at hænge på sin plads og dækker nu for lågen til loftrummet i min stue. Det hænger flot ved siden af "Livets træ".
Jeg har fået hæklet et dejligt lunt tørklæde. Og så er jeg gået igang med en gennemgang af mine gemmer. Det er blevet til to toppe til et par babytæpper, som jeg vil forære til Mødrehjælpen. Ligeledes er jeg igang med produktion at en stribe hagesmække, også til Mødrehjælpen. (Vivi 🤗 - kan du genkende stoffet med bamserne?).
I søndags havde jeg fødselsdag - helt uden besøg af børnebørn 😟. Men heldigvis har jeg haft kontakt med dem via Facetime ☺.
Hej fra Ann-Leila - med ønsket om at I alle passer godt på jer selv.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar