søndag den 22. januar 2017

Syaftener januar 2017

Det nye år er i gang og vi har allerede været samlet 2 gange! Her en billedmæssig catch-up med de ting jeg fik taget billeder af. Rul også ned og se mere om kursus i april med Rosane stichery!

Først Anettes færdige flotte tæppe - hun købte sykittet til det i sommer da vi var på udflugt til Patchwork Køge:


Anna har lavet en sød lille hjerte-nåle-mappe - her er indersiden:


Og ydersiden:

Når den lukkes - foldes, så lukkes den simpelt ved at sno snoren rundt om knappen:


Vivi har kørt lidt mappe-workshop med instruktion af hvordan man beklæder et mappesæt fra Gitte Kjær med stof eller patchwork:


Merete fik for et par år siden et Livets træ-panel og en masse stof der passede i farverne - det er nu færdigt og er blevet så lækkert, både håndsyet og -quiltet:


Vivi har også syet nålebog - hun er blevet så produktiv efter de månedlige sycafeer hos Tanta Andante med Anne Pia Godske.


Lidt om kurset med Rosane - jeg sender også en mail ud så jeg er sikker på at alle ser det!

Kurset er lørdag d. 22. april kl. 9.30. Emnet er stichery, altså broderi - se fx Vivis nålebog herover eller et eksempel på Rosanes eget stichery-arbejde herunder:
Billedet er lånt på Rosanes Instagram-profil!
Kurset koster 200 kr som du skal indbetale på klubbens konto - der er 15 pladser og det er først til mølle der gælder. Med i prisen er et sykit, som vi arbejder med på kurset. Derudover skal du medbringe:

  • En lyskasse, hvis du har...
  • Ekstra lys
  • Broderigarn og -nåle
  • Frokost og drikkevarer til eget forbrug.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar