Filippa Gårdbo og Jette Schiøth var kommet og havde gjort klar til en hyggelig aften i selskab med gode historier fra deres rejse til Pennsylvania i 2013 og så selvfølgelig en masse flotte tæpper.
Aldrig har medlemmerne af klubben siddet så stille og bare lyttet. Men der blev også grinet, fx når vi hørte om Amish-mændene og deres snak og frisurer, og der blev udbrudt Åh og Næææ når historierne blev krydret med tæpper, der blev foldet ud og vist frem. Vi fik mange ting at vide om inspirationen og de valg af mønstre og farver som de har truffet da tæpperne blev designet - meget mere end man kan læse sig til i bogen Patchworktæpper.
![]() |
Jette fortæller om Amish-kvindernes kyser |
![]() |
Den tavse og betagede flok - hele 34 var mødt frem! |
![]() |
Tæppet er også med i bogen |
Filippa har sendt os nogle praktiske oplysninger om rejsen, hotellet osv. Du kan se dem her.
Stor tak til Ella og Jette for at få aftalen med Filippa og Jette i stand - og tak til Ella og Anna, der sørgede for det praktiske på aftenen med kager og kaffe og opstilling!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar