fredag den 6. marts 2020

Syaften d. 4. marts

Allerførst: Vi talte om sommerudflugt. Umiddelbart var planen egentlig at tage til Korsør igen til Midsommermarkedet i juni, ligesom vi har gjort de sidste par år. Der har ikke været andre forslag til et udflugtsmål, hvor vi ikke skal bruge dyr transport. Jeg foreslog (uden egentlig at tro at der ville være opbakning til det☺) at vi også kunne droppe udflugten i år og i stedet spare pengene op til en weekend-tur i 2021. Vi kan fx tage til Århus til Helene Juul og kombinere lidt fri leg i Den gamle By/AROS/hvad man nu gerne vil se med en sy-workshop i Helenes butik i Kolt. Meget overraskende for mig var stemningen omkring dette forslag helt vild! Så det blev beslutningen - vi er nu en lille gruppe der går videre med at planlægge, indhente priser osv. Det bliver sjovt!!! Vi kommer nok ikke uden om en deltagerbetaling ud over det sædvanlige, men det vender vi retur med.

Mht kurset med Rosane den 16. maj, så bliver der snart udsendt en mail vedr. indhold og tilmelding.

Fra sidste syaften i februar har jeg dette billede af Birtes fine påskepynt til ophæng:



Hanne P. skal snart til barnedåb hos hendes "børnebørn" tvillinge-pigerne Celine og Columbine. Hun har syet et fint vægtæppe til deres værelse med motiver og titler fra børnesange:


Tæppet passer i farverne til det lilla og pink tæppe Hanne syede til dem da de var blevet født.


Anette har syet et flot pudebetræk til en sofapude. Lækre farver!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar