tirsdag den 9. februar 2016

Perfekte spidser, Log Cabin og andre tips

OBS! Link til det skrid-plast, som Jette har sat bag på sine linealer: Det hedder Omnigrid InvisiGrip, og det kan købes i flere patchworkbutikker. Fx via nettet hos Kirstens Quiltshop.

Lørdag d. 6. februar var vi 10 forventningsfulde sypiger, der mødte op til en dejlig dag i selskab med Jette Schiøth. Vi lagde ud med fælles morgenmad - Hanne P havde bagt boller - og så var det ellers igang med at lære om brug af linealer og rulleskærer, tilretning af blokke og præcision ved symaskinen. Selvom vi var mange der har stor erfaring, så lærer man hele tiden nye ting og får nogle smarte tips.


Jette fortalte også om hendes gode erfaringer med te-farvning af stof, ikke kun på hvidt, men også rødt og grønt stof kan have glæde af det.


Her et eksempel på det samme stof, før og efter farvning med te.


Da dagen var forbi kl 16.30, så havde vi alle fået produceret prøver på det vi havde lært. Flere gik derfra med en ide om at arbejde videre med tingene derhjemme, så det er spændende at se hvad der kommer ud af det ☺


Ingen kommentarer:

Send en kommentar