mandag den 20. maj 2013

Sidste syaften inden sommerpausen 2013

På trods af dejligt vejr var der rigtig mange - vist nok 28 - der mødte op til denne sidste syaften inden vi holder sommerpause. Men - vi slutter sæsonen ordentlig af med en fin tur d. 1. juni til Malmø med både butiksbesøg og kanalrundfart - 31 har meldt sig, og vi krydser alle fingre for sommer og sol og varme!

Jeg måtte lige tage et billede af Ellas æske med trådruller:


Yvonne har syet denne flotte top - kun ensfarvede stoffer, det er vi ikke så vant til at se. Skønne farver!


Yvonnes Pfaff broderimaskine kan lave sådan nogle flakoner (tror jeg at hun kaldte dem - til at sætte en vase på). Når der kommer kogende vand på, så forsvinder det hvide baggrundsstoft og så bliver de ligesom den hvide i baggrunden. Det var sådan nogle min mormor kunne lave som håndarbejde i sin tid...


Det er også Yvonne, der har lavet disse blokke - de er bare ikke syet sammen endnu:


Pernille har været hos Jytte Amdisen og købt et sæt supersmarte linealer, der let tilføjer den afstand der skal til, når man skal skære til kvadrater, HST (Half Square Triangles) og QST (Quarter Square Triangles). Linealerne skal nu bo i dette flotte etui - også et Jytte Amdisen-ide - med plads til både de tre linealer og instruktionerne:




Vi ses d. 1. juni ca. kl. 8.40 ved billetsalget til HH-færgerne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar