torsdag den 6. september 2012

Syaften med en dagsorden

Syaften d. 5. september var blevet annonceret som en aften, hvor der ikke blot skulle hygges og sys, men også træffes beslutninger og fordeles opgaver!

Økonomi
Første punkt var økonomien, gennemgået af Ann-Leila, der kunne fortælle om et umiddelbart overskud på kontoen. Ann-Leila har også et lager af Kronborgquilternes pin, en sød dekoration til blusen eller sytasken!


Vedtægter: Forslag til ændringer af vedtægterne blev drøftet og en revision blev vedtaget. De nye vedtægter kan ses her!

Åbne-lukke
Næste punkt var drøftelse af åbne-lukke-problematikken. Efter lidt snak om forskellige løsninger, blev det vedtaget at fortsætte som nu med de to nøgler hos Marie og Ann-Leila. Marie vil forsøge at være her senest kl. 18.50 og åbne. Ann-Leila er backup. Disse to giver selv nøglen videre til en anden, hvis de ikke kan komme.

Kaffe - kage
Dem der kommer først går i gang med kaffen, men det er de to på listen, der har ansvaret. Listen kan ses her. Vivi sørger for nødvendige indkøb. Man er velkommen til at tage kage med for max 50 pr. gang - kaffeliste-personerne har ansvaret for dette.

Navneskilte
Vi er mange medlemmer nu og det er svært at huske navnene. Vi besluttede, at alle syer et navneskilt til at have på - det må vi kunne finde ud af!

Marie vil forsøge at tegne et mønster på blokken fra pin'en, hvis nogen vil sy den! Når tegningen er klar, kommer den her på bloggen.

Aktiviteter
Sidste og største punkt på dagsordenen var at få sat navne på de aktiviteter, der skal foregå i løbet af sæsonen.
Kaffe-liste og indkøb: Vivi
Kursus lørdag d. 27. oktober med Lisbet Borggreen (skal lige aftales). Emne: Japansk foldeteknik. Ansvarlig for booking: Marie
Julefrokost d. 5-12: Anna, Vivi og Inge S.
Lørdag d. 26. januar - evt. emne: Vi syr et penalhus/pung sammen og hjælper hinanden. Se penalhuset/pungen her! Ansvarlig: ?
Lørdag d. 27. april: Sy en toilettaske som denne her. Marie hjælper!
Bustur d. 1. juni: Annelise H og Hanne P.

Aktiviteterne bliver sat på Kalenderen.

Hvis nogen taler med butiksejere og kan aftale et syaften-besøg, så har man mandat til det. Giv Marie besked hurtigt, så vi kan annoncere det og aftale kørsel. Det skal være inden for Hovedstadsområdet, så vi kan nå derhen på en aften.

Dagsordenen var gennemgået under god ro og orden og så var der fri leg - rul ned og se de fine ting, som medlemmerne havde med og vise frem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar