torsdag den 8. december 2011

Julehygge-aften

Julehygge-middagen blev i år en fantastisk aften - supergodt planlagt og udført af Mie, Tina og Mariann, godt bistået af nogle søde og flittige hjælpere.

(klik på billederne for at gøre dem større)


Maden var hjemmelavet - sikke et arbejde: Der var sild med lækker kaperssovs, karrysild, kogt laks, fyldte æg, roastbeef, skinke, ost, frugt og ris ála mande. De forskellige retter kom ind på buffeten lidt ad gangen, adskilt af sjove holdopgaver.


Først en opgave, hvor sjove undersættelser skulle omsættes til bynavne - herover ses det vindende hold, der hver vandt 4 flotte jule FQ's fra Butik Paradiset - en superflot præmie.

Senere fik holdene en kreativ nisse-fremstillings-opgave, hvor der skulle fremstilles de flotteste nisser af de udleverede materialer (filt, piperensere, limstift, pap, ståltråd osv.)


Et bud på en løsning kunne se ud som den ovenstående...

Tusind tak for en dejlig aften - vi ses onsdag d. 4. januar 2012!

1 kommentar:

  1. Dejligt at høre, at I havde en skøn juleafslutning. God ide med lidt opgaveløsning også.

    SvarSlet