mandag den 27. februar 2023

Syaften 15. februar

 Borghild havde dette fine tæppe med, som kun mangler at få syet lukkekanten ned:


Rita har igen været i resteskuffen og lavet denne rigtig lækre og meget flot afstemte quilt med virkelig mange forskellige typer stoffer. Alligevel ser det så rigtigt ud når man ser det samlet:



mandag den 13. februar 2023

Syaften 1. februar

Hanne P har brugt sine broderier fra øve-sessionerne med Rosane fornuftigt - de er blevet til dekoration på lågene til fine æsker:




Min datter Matilde er en flittig strikker, men hun syr også lidt en gang imellem. I skal lige se en fin flagranke hun har syet som dåbsgave til en lille niece - syet i libertystoffer fra Speich og med knaphulsstings-applikerede bogstaver:


Ingrids mor er glad for gul, og ranken kan hænge over tremmesengen ☺

tirsdag den 10. januar 2023

Syaften d. 4. januar 2023

Velkommen til et nyt år i Kronborgquilterne - 2023 er i gang!

Anna har syet denne meget fine sekskant-mappe - som KUN  må bruges når man syr noget med sekskanter, siger Anna ☺

Forside - selvfølgelig med sekskanter på og med motiver af sy-ting:


Bagsiden - med navn og en smart måde at sy et A på ☺:


Indeni - med lynlåslomme, platlomme og plads til nåle:



I skal ikke snydes for at se det fineste stykke julepynt jeg så i 2022 - Lene har syet denne lille filt-symaskine med de sødeste detaljer:



Til sidst - jeg nåede at lave et ophæng færdigt til Matilde - et "Vi er i haven"-skilt med troldegren og sejlgarn. Motivet er tegnet af fra en Gail Pan-bog og så har jeg bare ændret teksten:



torsdag den 8. december 2022

Julefrokost d. 7. december 2022

Vi havde en hyggelig aften - Lone R havde sørget for det lækre smørrebrød fra Superbrugsen i Fredensborg.

Bordet var flot pyntet og vi fik sunget en lille smule (Ritas drikkeviser ☺), og vi spillede pakkeleg med terninger.

En del benyttede lejligheden med ekstra pænt hår og tøj til at få taget et billede eller måske et nyt billede til medlemslisten. I får den på print når vi ses igen med opdaterede billeder.



Hvis du også gerne vil have dit ansigt eller et nyt billede ind på medlemslisten ud for dit navn, så hiv fat i mig så jeg kan tage et foto til en syaften. Det er ikke noget besvær.

Til dem der ikke kommer til årets sidste syaften d. 21. december - rigtig god jul! Vi ses i det nye år.

mandag den 28. november 2022

Syaften d. 16. november

Ikke så meget nyt at vise denne gang - men sikke et flot tæppe Lone N. havde med! Et sengetæppe der passer i størrelsen til en enkeltseng, så det er langt, men smalt. Lækre farver man bliver i godt humør af - og grønt er godt for øjnene ☺


Vi ses til julefrokosten onsdag d. 7. december - har du husket at tilmelde dig? Se detaljerne i dette opslag.
Husk en lille pakkelegs-pakke til ca 30 kroner og drikkevarer til eget forbrug. 

Flere har spurgt...
... om jeg ikke vil opdatere medlemslisten med billeder - og jo det vil jeg gerne. Jeg kan tage billeder af jer når nu I gør lidt ekstra ud af jer selv d. 7.december - så får I en ny liste med billeder engang i det nye år!


onsdag den 9. november 2022

Syaften d. 2. november

Da jeres webredaktør var henholdsvis syg og på ferie i oktober, så er der ingen opslag fra den måned...

Så vi tager revanche her - først med lidt information om vores julefrokost d. 7. december.

Vi mødes kl 18 - medbringende drikkevarer til eget forbrug. Du tilmelder dig ved at indbetale 75 kr til klubbens konto så snart som muligt (så du ikke glemmer det ☺) og næste gang til syaften d. 16. november får du mulighed for at vælge de to stykker smørrebrød, som Lone vil sørge for fra den lækreste Brugs i Danmark: Superbrugsen i Fredensborg. Du kan også se listen over smørrebrøds-typerne her.

Ellers her lidt billeder - først Hanne P, der har syet et dejligt tæppe til sin bror:


Lene har igen været på kursus på Femhøj, og hun har syet en flot dækkeserviet:


Og et vægophæng med den flotteste stenstrand:


Til sidst et lille tip til alle jer der syr flagranker: Tibberuphøkeren i Sct. Annagade (tak til Bente for ideen) har det rød/hvide dokumentsnor, både i små 25 meters ruller og sådan en 300 meters spole som I kan se her. Jeg har givet 129 kroner for den - og vil udover til flag bruge det som gavebånd.






mandag den 3. oktober 2022

Syaften d. 21. september

Hanne P har været i Selfmade (som tidligere hed Stof og Stil) og købt et kit til at sy Happy Birthday-guirlander - se lige hvor fint:



Jeg kan desværre ikke finde et link til det på deres hjemmeside - men kittet lå ved kassen i butikken på Vesterbrogade.

Der var ikke flere ting jeg tog billeder af denne dag - vi ses igen d. 5.10!