torsdag den 3. marts 2022

Syaften d. 2. marts 2022

Husk at tilmelde jer til påskefrokost d. 6. april - I har alle fået en mail om det og I kan også læse om det her ☺


Anna har syet det flotteste "lille-by-med-huse"-tæppe - skønne farver i brun, rosa og beige. En fryd for øjet at kigge på:


Hun har også syet en matchende sofapude:


Merete har også haft gang i pudesyningen - her på fortrykt stof fra Køge Patchwork, hvor man kan brodere så meget som man nu har lyst til. Trådfarverne passer bare så godt til baggrunden:



torsdag den 17. februar 2022

Syaften d. 16. februar 2022

Først en vigtig besked: Når vi mødes onsdag d. 6. april, så er der PÅSKEFROKOST! 

Vi kopierer setup'et fra julefrokosten og bestiller smørrebrød fra Slagter Jensen. Hvis du vil med og have noget at spise, så skal du indbetale 70 kr på klubbens konto og samtidig sende en sms til Merete på 2283 2711 hvor du skriver dit navn, og numrene på de to stykker smørrebrød du gerne vil have. Se smørrebrødssedlen med numre herunder (klik evt. så bliver det større). Frist for betaling og bestilling er torsdag d. 31. marts.


Annelise broderer mere end hun syr patchwork for tiden - se lige denne flotte kuffert med broderimotiv i låget:


Kittet er købt som en adventskalender hos Ønskefeen - men det kan også købes selvom det ikke er jul ☺

Hanne P. er blevet færdig med det flotteste ophæng - det er Quilt My Designs månedsblokke fra 2021 - badehuse:

Der er så mange små og fine detaljer - virkelig sjovt at kigge på ☺


tirsdag den 8. februar 2022

Syaften d. 2. februar

Først et foto fra sidste sy-aften, hvor Vivi tog et billede af Ritas vanvittig flotte version af et moderne logcabin-tæppe med lysende stjerner:


Og her i februar er Ruth blevet helt færdig med sit gepard-tæppe til hendes barnebarn - det er SÅ imponerende, og supersjovt at sy stamps efter Violet Crafts mønstre!


Ruth har også syet barnebarnets navn på bagsiden, både med det latinske og japanske alfabet ☺





mandag den 10. januar 2022

Syaften 5. januar 2022 - godt nytår!

Godt nytår til alle!

På trods af corona, restriktioner og masser af sprit, så var vi 9 tilstede her den første onsdag i det nye år. 


Hanne P har syet med på Quilt My Designs julemystery - det er der kommet den meget søde løber ud af. Skønne farver og masser af sjove detaljer og materialer:


Hanne har også syet dette sæt med 8 dækkeservietter - det er med motiver fra et panel med huse og broer fra USA:


Fra pakkelegen til julefrokosten vandt Hanne to julestoffer. Det er der kommet disse to fine kaffebrikker ud af:



Det er også Hanne der har syet dette enkle og meget lækre pudebetræk. Hyggelige farver ☺


Jeg håber at alle er friske og raske - og vi ses d. 19. januar!

mandag den 3. januar 2022

Syaften d. 15. december 2021

Årets sidste syaften - efter en hyggelig julefrokost i starten af december, hvor jeg desværre glemte at tage billeder...

Nå men vi mødtes d. 15. december og viste lidt frem og fik da også syet lidt ☺

Ann-Leilas barnebarn ønskede sig en nisse, der kunne skifte tøj. Og når Ann-Leila er ens mormor, så laver hun da lige sådan en:


Den er bare så sød - og har forskelligt tøj inkl. kasket! ☺


Birte havde syet disse fine hjerter:



Vivi har syet sit super-flotte juletæppe færdigt - lige til at hygge under i sofaen:


Vivi har også syet det meget flotte broderi-tæppe færdigt - med mange små sekskanter med de fineste og mest sirlige broderier i:






Vi ses på onsdag d. 5. januar - husk at blive hjemme hvis du ikke føler dig rigtig rask eller hvis du har været sammen med nogen der er smittet. Der er ikke krav om test, men måske er det en god ide hvis du er i tvivl.


søndag den 14. november 2021

Syaften d. 3. november

Den opmærksomme vil måske lægge mærke til at der ikke er noget opslag for midt-oktober-syaften ☺Det er ikke fordi vi holdt efterårsferie - vi var faktisk 9 der hyggede sammen, men der var ingen nye ting med jeg kunne tage billeder af. 

Så - derfor: Her er lidt information om julefrokosten, og nogle billeder fra d. 3. november. Jeg sender også en mail ud om julefrokosten, så I får besked på alle kanaler ☺

Julefrokosten er onsdag d. 1. december, og vi mødes kl 18. Der er altså ingen syning denne aften - når vi kommer, har julefrokostudvalget dækket op og rettet an til en hyggelig aften. Hvis du vil med, så skal du indbetale 125 kr på klubbens konto og du skal give besked om hvilket smørrebrød du gerne vil spise. Se smørrebrødslisten længere nede her på siden... Du skal medbringe drikkevarer til eget forbrug og en lille gave til pakkeleg til ca 25 kr. Seneste tilmelding d. 25. november. Din indbetaling er din tilmelding, og du kan give besked om dit smørrebrødsvalg, enten på syaften på onsdag d. 17.11 eller ved at sende besked til mig pr sms på 25312015, husk også dit navn i beskeden. Så sørger jeg for at beskeden kommer videre. 

Corona: Vi talte sidste gang om forholdsregler i forhold til corona-smitten, og vi blev enige om at alle tager en test max 2 dage inden julefrokosten, uanset at vi er vaccineret. Så er vi så meget på den sikre side som vi kan være.

(Klik på billedet for at se det større)

Anette har syet dette meget flotte lille tæppe (lidt større end babytæppe-størrelse, det er svært at vurdere på billedet) i grønne balistoffer:


Birte er nok den mest produktive i Kronborgquilterne - hun har syet små kvadratiske dækkeservietter:



Og små tasker/punge i "omvendte" stoffer:



Birte har også lavet indkøbsnet, et pudebetræk og flere små opbevaringspunge:


Vi ses på onsdag d. 17. november!

tirsdag den 19. oktober 2021

Syaften 15. september og 6. oktober

Undskyld - jeg er ikke særlig god til at få lagt billeder ud efter hver syaften - ikke så god som jeg plejer... og jeg har nogen gange svært ved at huske hvem der har lavet hvad. I er alle sammen så dygtige !!! Jeg skal nok forsøge at gøre det bedre ☺

Der er styr på julefrokosten - husk det er onsdag d. 1. december vi mødes kl. 18 til hygge, spisning og måske lidt sang.

________________

Jeg er ret sikker på at det er Ruth der har været i gang med masser af paperpiecing - og foreløbig har toppen til denne flotte fyr færdig:


Lene har været en sand kunstner og syet dette "maleri" med græssende køer. Så flot!


Merete har syet en dinner-for-two med applikerede hexagoner. Skønne douchede farver:


Rita har samlet alle de meget fine broderier i et flot tæppe (vægtæppe?) med kvadrat-patchwork:


Flittige Birte har syet en dejlig rummelig taske med flot for og bag-side:


Jeg er lidt usikker på denne vanvittig flotte mappe med broderet og applikeret livets træ - var det mon Hanne P eller Vivi? Det var vist en af de to...