(billedet er lånt fra Paradisets Bamser) |
Den 18. januar 2017 vil vi montere mappen med det udvendige stof (hvis ikke dette er nået 4. jan.) og selvfølgelig også beklæde den indvendige del af mappen.
Forberedelse af montering af mappe:
Du skal bruge følgende:
1 ringbind
40 cm stof til forside
40 cm H180 hvis du vælger at stryge dette på bagsiden af yderstoffer.
40 cm stof til indersiden
35 cm volumen-flies så mappen bliver lidt blød og lækker
1 stk. vliesofix 37 x 31 cm
2 stk. vliesofix 37 x 1,5 cm
1 stk. vliesofix 31 x 1,5 cm
Ekstra stof såfremt du ønsker at have lomme på indersiden af mappen, målet står i mønstret der følger med mappen.
Skær et stk. stof på 37 x 65 cm (i mønsterbeskrivelsen til mappen står et mindre mål, men det vil være lettere at arbejde med i mit mål).
Tegn omridset af mappen på bagsiden af stoffet og sy en ritråd i linierne – gerne med lange sting. Husk også markering af ryggen.
Stryg H180 på bagsiden af stoffet. Dette gør, at stoffet ikke så let trækkes skævt, når det skal sættes omkring mappen.
Jeg bruger de uundværlige wonderklips når jeg monterer stoffet på mappen. Disse er pt. på tilbud ved Hannes netbutik til 48 kr. for 10 stk. Ja det er dyrt, men jeg kan ikke undvære dem.
Hanne har fast pris på levering på 20 kr. uanset hvor meget du køber.
Yderligere skal du bruge lim, evt. skolelim. Måske kan du bruge limstift – ved det ikke.
Jeg bruger selv glue baste-it (lim). Lidt dyrt, men i en fiks flaske med en god doserings-spids.
Kan også købes ved Hannes netbutik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar