Viser opslag med etiketten Vi har arvet!. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vi har arvet!. Vis alle opslag

mandag den 18. september 2023

Syaften d. 6. september

Idag blev alle de mange stoffer, som vi har arvet fra et tidligere medlem, pakket ud og lagt frem så alle kunne tage for sig. 

Der var god afsætning på dem - men der er stadig en del tilbage som interesserede kan hapse i næste gang d. 20.9.



Ruth har syet endnu et flot tæppe med stamps-teknikken - denne gang Louis the Owl:


Virkelig imponerende!

Vi ses onsdag d. 20. september!



onsdag den 14. juni 2023

Syaften - sæsonafslutning 17. maj 2023

Først lige en spændende nyhed: I vinter fik jeg en trist nyhed om at Anna Lise, der for mange år siden var med i vores klub, var gået bort. Hendes pårørende Susanne skrev til mig og fortalte at Anna Lise havde ønsket at vi skulle have hvad hun havde af stof osv. I slutningen af maj kom Susanne forbi mig med en masse poser med stof - jeg har sorteret og ordnet det, og derfor har jeg en god portion stoffer med på første syaften efter sommerferien, som I alle kan gå ombord i. Der er mange motiv-stoffer, fx en del med frugt og grøntsager, og det er ikke kun små stykker. 

Bedre sent end aldrig - jeg har haft problemer med de billeder jeg tog i maj, fordi ny telefon og underligt format - men nu er det løst! Til gengæld kan jeg ikke helt huske hvem der havde lavet hvad... bær over med mig ☺

Mon det var Hanne der havde syet dette her...?


Jeg kan huske at det er Ann-Leila der har quiltet tæppet:


Det her er helt sikkert et flot Lene-tæppe - endnu en studentergave til et barnebarn:


Var det mon Aases æbleskrog? Det er i hvert fald super flot i retrostoffer:



Vi ses til første syaften efter sommerferien onsdag d. 16. august! ☺☺☺

søndag den 29. januar 2017

Kom og ta' med hjem!

Lørdag d. 28. januar ringede telefonen: Tidligere KQ-medlem Lillian Kapel's lejlighed er ved at blive tømt og niecen ville høre om vi er interesserede i at overtage en masse af Lillians patchwork- og broderiting. Lillian er flyttet på plejehjem og derfor er der brug for at rydde ud i hendes ting. Jeg kørte afsted til lejligheden i Trykkerdammen, og hold-da-op - der var meget! Min bil var fyldt til bristepunktet med kasser og sække, og det var egentlig ret uoverskueligt.

Søndag kl. 11 havde jeg tilkaldt ekstra hjælp til grovsortering af tingene. Hanne P og Merete mødte op og vi stod udenfor i kulden for ikke at få det hele indenfor. Vi vidste ikke om det var meget støvet og beskidt...

Det viste sig at være en guldgrube af spændende ting fra et langt liv med håndarbejde.

Vi lavede nogle "borde" af bukke og en dør så vi kunne få tingene ud af kasserne og få et overblik over hvad der var værd at gemme, og hvad der kunne smides ud med det samme.


Der var 3 flyttekasser med bøger! Nogle af dem var der to af - og mange af dem er rigtig fine og brugbare. Vi har sorteret en god portion fra, der bliver kørt til antikvariat eller genbrugsen, det er dem vi vurderede at ingen i Kronborgquilterne ville interessere sig for. Men resten - og der er virkelig mange - de er pakket i kasser og kommer med til syaften på onsdag d. 1. februar. Vi lader dem stå et par gange, så alle får chancen for at se på om der er noget der kan bruges.


Der var også et lille udvalg af linealer, broderi- og quilterammer, æskeskabeloner (Gittes æsker) og skæreunderlag.

Og så var der broderi-tråd, både DMC, kunstsilke, perlegarn, nåle, redskaber og alskens småting. Vi har sorteret og pakket det, så alle kan se på det på onsdag.


Kom glad og tag med hjem - jo mere I tager, jo mindre skal vi skille os af med på anden vis!

Der er også stof (det har jeg ikke billede af), både store og mindre stykker. Alt er rent og pænt og det kommer fra et ikke-ryger-hjem!

Tusind tak til Lillian og hendes familie, der har tænkt på at vi bliver glade for sådan en gave!