Viser opslag med etiketten udstillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udstillinger. Vis alle opslag

onsdag den 22. juli 2015

Face to Face i Fåborg

Blog-redaktionen har modtaget:

D. 20/8 - 30/8 holder Dorte Jensen en udstilling - FACE to FACE - med  stofbilleder i Bryggergården i Fåborg på Fyn, og samtidig er der åbent værksted alle dagene, hvor Dorte sidder i udstillingen og syr. Man kan således komme og få en snak om teknikken m.m.
Dorte håber, at nogen kunne have lyst til at lave en udflugt til Fåborg mellem d. 20. og d. 30. august. Der er åbent alle dage kl. 12-18.


fredag den 20. juni 2014

Invitation til udstilling

Kjøgehønerne fylder 15 år i år. Det fejrer de med en udstilling med deres seneste arbejder. Der vil blive udstillet store og små tæpper og mange andre patchworkarbejder.
 
Udstillingen holdes i Galleri Bødkergården, Kirkestræde 11, Køge. Det er midt imellem Køge Torv og Køge Kirke i et af de smukke gamle huse i Køge, tæt på S-tog.
Udstillingen er åben 15 – 17 august 2014 alle dage kl. 10 – 17. Der er gratis adgang og der vil være café og tombola med mange fine gevinster.
 
 

torsdag den 6. marts 2014

Syaften 5. marts

Undskyld - blogredaktøsen fik ikke lagt billeder på fra syaftenen d. 19. februar. Vi ta'r revanche her:

Annette M. havde toppen til en sampler-BOM fra Patchworkhuset færdig. Super flotte farver...


Edle er i gang med endnu et tæppe - også fra Patchworkhuset i Brøndby:


Ella havde sit færdigquiltede sampler-tæppe (igen-igen fra Patchworkhuset) med sidste gang:


Hanne P. har leget med balipops:


 Skønne farver!

Rita havde sin færdige blomster-top med. Super flot applikeret - vi glæder os vildt til at se det færdigt!


Der var godt fyldt op ved bordene i Kronborgquilterne sådan en første onsdag i marts:


Anette er meget tæt på at være færdig med toppen til Filippa Gårdbo og Jette Schjøths logcabin-tæppe. Det er SÅ flot!

Vi har fået invitationer til to udstillinger:
Dagmarquilterne i Ringsted d. 4.-6 april
og
Kari Bjørner i Holte 5.-31- marts

fredag den 2. august 2013

Invitation til udstilling i Køge

Kronborgquilterne har fået en invitation til 4 Kjøgehøners udstilling her i august:




Patchwork
Udstilling og salg i Galleri Kirkestræde i den gamle Bødkergaard

7.august – 11. august 2013

begge dage incl.

4 Køgehøns udstiller egne arbejder i Galleri Kirkestræde i Bødkergaarden
(midt imellem Køge Torv og Køge kirke)

Der udstilles unikke ting i patchworktæpper, vægtæpper,dækkeservietter
og mange småting, heriblandt også en del flotte juleting

Alt er til salg.

Vi håber rigtig mange har lyst til at besøge vores udstilling.

Galleri Kirkestræde i Bødkergaarden, Kirkestræde 11, Køge
Åbent alle dage kl. 10 - 17.
Entre kr. 20,- der gælder til alle dage.

Alle er velkomne, vi glæder os til at se jer.

Mange hilsner Birte, Birtha, Tove & Jytte

tirsdag den 4. september 2012

Kronborgquilternes tæppe var på træf

I foråret var lokalgrupperne i Patchworkforeningen blevet opfordret til at udstille signatur- eller logoquilts på medlemsudstillingen. Kronborgquilterne synes det var en god ide, og når træffet ligger i Roskilde er det ikke så stort et problem at komme derned og få det hængt op.

Derfor var vi repræsenteret blandt en masse andre flotte quilts fra lokalgrupperne, en del syet i samme stil som vores med blokke, der til sidst er syet sammen, men også mere traditionelle quilts bare med lokalgruppens navn på.


Der var lidt rod med de anviste pladser til tæpperne fredag aften, men med lidt selvtægt, så fik vi en fin plads ved siden af Quiltekvinderne i Greve:


Mange af Kronborgquilternes medlemmer var på træf - i hvert fald mødte jeg rigtig mange om søndagen, hvor logoquilten kom med hjem igen.

mandag den 19. marts 2012

Jubilæumsudstilling i Rødovre

Rødovre Quilterne afholder 15 års jubilæumsudstilling på biblioteket Rødovre Parkvej 140 d. 12. - 14. april 2012


Åbningstider:
Torsdag kl. 10:00 -19:00
Fredag kl. 10:00 -17:00
Lørdag kl. 10:00 - 14:00

onsdag den 29. februar 2012

Udstilling hos Bettina Andersen

Onsdag den 21.03.2012 kl. 13-18
Torsdag den 22.03.2012 kl. 13-18
Fredag den 23.03.2012 kl. 13-18

Disse 3 dage holder jeg åbent i galleriet, og vær især opmærksom på at det denne gang er ONSDAG, TORSDAG OG FREDAG, der er åbent, hvilket er anderledes end de foregående gange!

Det glæder mig at byde velkommen til en udstilling med BodilGardner’s meget livsbekræftende og humoristiske, tekstile collager. Billederne er naivistiske i stilen med mange stærke farver og personligheder i collagerne.



Alle er velkomne.

Samtidig skabes en mini-butik med blandt andet salg afvandopløseligt materiale, Permapaque, krympestof, lækre tråde til fritmaskinbroderi som Madeira’s uldtråde, tykke og lidt tyndere bomuldstråde bl.a. Cotton12 og Madeira Cotona, Madeira’s metaltråde, supertwist-tråde og FS20-tråde, alt sammen i vældigt mange farver og nuancer.
Desuden sælges mine bøger, og fortsat et godt udvalg af FiberFebers bøger.

Adressen er Isafjordsgade 13, Islands Brygge, 2300 KøbenhavnS.
Bus 250 kører til døren. 10 minutters gang fra metrostationen Islands Brygge. Der er parkeringspladser i gaderne omkring galleriet, men husk parkometret …

Håber at se rigtigt mange til arrangementet.

Med venlige hilsner
Bettina Andersen
www.bettinaandersen.dk/

lørdag den 21. januar 2012

Deltag i EQA Exhibition ved FOQ i 2012

Fremsendt fra Dansk Patchworkforening, den internationale repræsentant Winnie:

”CrossRoads”
  • vi mødes og skilles – vi lærer nye mennesker at kende, vore veje krydses,
  • vi deler erindringer, gode oplevelser, glæder og sorger
  • Romertallet X kunne også indgå, som kunne hentyde til, at FOQ foregår for 10 år i træk
  • I EQA mødes vi og skilles, men vi er forbundet gennem vores fælles passion at quilte

Betingelser for at deltage:


  1. Mål: 20 x 50 cm (7 7/8  x 19 5/8  inches). Skal ophænges horisontalt/vandret

  1. Kanter: frit valg af kant rå eller med rullekant eller anden form for kant.

  1. Alle quilte skal have en 10 cm løbegang påsyet 1 cm fra øverste kant af quilten og skal være 2cm kortere i hver side end selve quilten.(husk den skal hænge horisontalt) 

  1. Alle teknikker må anvendes, men quilten skal bestå af mindst tre lag. Ingen ramme af hårdt materiale vil blive accepteret. 

  1. Alle medlemmer af DPF kan deltage. Quiltene er ikke til salg.

Oplysninger:


Alle 10 x 18 = 180 quilte vil blive ophængt for første gang på Festival of Quilts in 2012.  

Hele samlingen vil efterfølgende blive sendt rundt til EQA medlemslandene Træf eller lignende. De udvalgte quilte kan ikke påregnes at blive returneret før end måske i 2013 eller 2014. 

Quiltene er forsikret under samt til og fra udstillingen på FOQ 2010. (Information om transport & forsikring i forbindelse med andre udstillinger fås hos DPF. Skulle en quilt forsvinde eller blive beskadiget, kan hverken EQA eller DPF blive holdt ansvarlige.


Indsend tilmeldingsskema til Winnie Egefjord, Molsvej 122, 8400 Ebeltoft eller på
egefjord@gmail.com senest 20. maj 2012. 

Indsend den færdige quilt til Winnie Egefjord senest den 1. juli 2012.
 
Udvælgelse af de 10 quilte vil ske omkring den 10. juli 2012.
 
Deltagerne vil få besked umiddelbart herefter.


Marie har tilmeldingsskemaet - sig til hvis du er interesseret i at deltage!

tirsdag den 27. december 2011

Særudstilling hos Bettina Andersen

Kronborgquilterne har fået en hilsen fra Bettina Andersen, der har udstilling i København:


Det er en stor glæde for mig at indbyde til særudstilling i disse dage. Det er meget flotte, syede billeder af Lis Halkjær, der udstilles.

Her ses som eksempel ”Grå sten” og ”På dybt vand”. I galleriet kan de selvfølgelig opleves live. Alle er velkomne!
Grå sten

På dybt vand
Samtidig med særudstillingen har jeg åbent for salg af mine egne bøger og bøger fra FiberFeber, lækre tråde til især maskinbroderi i massevis, krympestof, ultra solvy, nåle til maskinbroderi osv.  

Adressen er Isafjordsgade 13, Islands Brygge, 2300 København S.

Bus 250 kører til døren. 10 minutters gang fra metrostationen Islands Brygge. Der er parkeringspladser i gaderne omkring galleriet, men husk parkometret …

Håber at se rigtigt mange til arrangementet.

Og godt nytår til alle.

Med venlige hilsner

Bettina Andersen