søndag den 13. oktober 2019

Syaften d. 2. oktober 2019

Mange billeder!!!

Først Anette med det superflotte Down in the Garden med de iøjnefaldende røde sommerfugle som blikfang:


Selvom Ann-Leila ikke deltog i sy-sammen-dagen i september, så har hun alligevel syet en Case in Point i pang-farver:


Ann-Leila har tilføjet et ekstra "opslag" inden i så der er plads til flere rundpinde:



Jeg - Marie - er også færdig med min version:


Den er rigtig sjov at sy - det er lidt ligesom et byggesæt når man først har skåret og quiltet alle dele og skal sætte det hele sammen. Og By Annies mønstre er bare gode at følge ☺


Nu ønsker jeg mig bare et nyt sæt Knit Pro rundpindesæt i stedet for det Addi-sæt jeg har, og hvor nogle af pindene ikke låser rigtigt på wirerne...


Merete er blevet færdig med sin flotte store sytaske, som hun var i gang med på sy-sammen-dagen:


Masser af lommer!



Ruth har syet de flotteste og sødeste julebukke:



De er bare SÅ fine!


Produktive Vivi har syet en projektmappe med mesh:


... og en matchende lille pung til småtingene:


På sy-sammen-dagen var Vivi i gang med dette flotte og meget søde etui til broderitråd - nu er det færdigt:



Det er fyldt med de trådfarver som Vivi bruger til et igangværende projekt. Lækre nuancer ☺


tirsdag den 1. oktober 2019

Syaften d. 18. september 2019


Hvis der er nogen der gerne vil arrangere julekomsammen i år - det er d. 4. december - så er I meget velkomne til at melde jer! Det plejer at være 2-3 stykker der sammen sørger for bestilling af mad fra nogen der kan lave den slags, dækker bord og måske sørger for lidt ekstra hygge. Vi har selv drikkevarer med.

Denne syaften var der ikke nogen færdige ting at tage billeder af, men Birte har været flittig med broderinål og -tråd:








mandag den 16. september 2019

Syaften d. 4. september

Så er vi rigtig i gang igen og lidt er der da at vise frem. Men først lige en reminder: Hvis du ikke har betalt kontingent (250kr) så gør det nu ☺ Og en anden reminder: Det er næste lørdag d. 28. spetember at vi holder sy-sammen-dag så mød op kl. 9 - medbring din symaskine eller bare dit håndsyningsprojekt og sy og hyg sammen med os - nogle syr ByAnnies Case in point, andre en Poppins-taske (tror jeg) og andre igen måske noget helt femte. Du bestemmer selv...

Her er det Hanne der har syet små dækkeservietter efter et mønster fra Den lille Lade - eller det var der vist lidt tvivl om...



Hanne venter tvillinger i familien, to små piger, hvis mor kan glæde sig over disse fine babytæpper og matchende legetøj - så fint :



Til sidst et billede af mit La Passacaglia - endelig er det færdigt, syet på amerikansk og håndquiltet individuelt i hver roset og med clamshell-quiltemønster i hele kanten. Det har taget næsten lige så lang tid at quilte det som at sy rosetterne...


Det er størrelse-sengetæppe til en 120cm seng (som i mellemtiden er blevet udskiftet til en større model så nu er det "bare" et hyggetæppe. Men lidt langt til det ☺

onsdag den 26. juni 2019

Syaften d. 15. maj og slut for denne sæson


D. 15. maj var sidste ordinære syaften i 2018-19-sæsonen og først var vi alle sammen vilde med Ann-Leilas to gravhunde, der er lavet til et skilsmissepar, der nu desværre må undvære deres lille gravhund Herman, der ikke er længere. Nu får de begge en Herman-tøjhund de kan kramme med ☺



Anna har en færdig grøn top til et tæppe til sit barnebarn - vi ser det ikke færdigt, da det skal gives væk i sommerferien:

Udflugten d. 16. juni gik til Korsør - Kreativt Midsommermarked - men jeg glemte desværre helt at tage billeder fra turen.

Til gengæld huskede jeg det ugen efter - d. 22. juni var vi 7 der tog turen over sundet og kørte til Quiltpassion - en superhyggelig lille butik ca. 25-30 km fra Helsingborg. Du kan kun komme dertil hvis du har bil med ☺

Butikken og kursusstedet ligger på en gammel svensk gård, hvor Åsa der driver stedet tidligere har boet med sin mand. Nu er der kun butik og kursussted - og overnatningsmuligheder - i det sjove gamle hus, og masser af ting der ikke altid er så lette at få fat på i Danmark. Bla har hun et stort udvalg af mønstre, soft-and-stable og alle metal-delene til By Annie-taskerne, alle Sue Daley-skabeloner, og masser af finurlige dimser. Hun har ikke særlig meget stof. Pga. den lave kurs på svenske penge er der også noget at spare.


Da vi havde handlet færdig spiste vi vores medbragte mad i den gamle have i bagende solskin!


Tak for denne gode sæson - vi ses forhåbentlig d. 21. august til den første syaften, og husk at tjekke kalenderen for de lørdage der er sat af til arrangementer - som du måske selv er med til at putte indhold i!

onsdag den 15. maj 2019

Stichery-dag med Rosane og Tante Andante

Den 5. maj var vi 14 friske piger der mødtes med Rosane og Charlotte i fællessalen til en dag med nye sting og hygge.



Charlottes butik var fyldt op med goodies og de ting vi havde brug for og som vi ikke havde vi forvejen...



Dette motiv var dagens opgave - vi kom godt igang med den og fik lært Fly stich, Wowen Picot flower og fik repeteret buillon-stich.


Kaffepause sidst på dagen:


tirsdag den 14. maj 2019

Syaften d. 1. maj

Hanne P. er blevet færdig med det forrygende flotte "Flyvende gæs på hyttetur", et tæppe vi så på Kreativt Midsommermarked for nogle år siden hos Patchwork Køge, og hvor Hanne købte sykittet:



Logcabin-blokkene er maskinsyet, og tæppet er håndquiltet:


Birte G har syet en sød lille kjole:


Og en taske af noget kraftigt møbelstof:


Borghild hækler søde dukke-dyr:


De er bare så nuser:

lørdag den 6. april 2019

Syaften d. 3. april


Husk at melde dig til Rosane-kursus, hvis du vil med - du har fået en mail om det...

Du har også lige fået en mail med medlemslisten ☺

Først er det Anna, der er gået i gang med at sy et helt nyt sæt af sy-udstyr i nye stoffer. Her er det en hjerte-nåle-mappe og en nålepude - med broderede a'er på ☺


Hanne P har syet en superlækker taske i Philip Morris-stoffer fra Ann i Patchworkhuset.



Tilbehør til tasken, der kan sættes fast med karabinhager i stropper inden i tasken - et mobil-etui og et lille penalhus:



Lene J har igen været på ophold på Femhøj og lært nye spændende teknikker - her en flot pude i Interleave-teknikken. Se lidt om teknikken her  eller se denne video. Det er ikke svært!


Lene har også syet denne flotte store og rummelige taske, som hun vil bruge til strikketøj: