onsdag den 27. marts 2019

Syaften d. 20. marts 2019 (og lidt fra d. 4. marts)

Så er der sendt mail ud om tilmelding til Rosane stichery-kursus!!! Det er søndag d. 5. maj og du melder dig til ved at indbetale 200 kr på klubbens konto ☺

Hov - efter første udgivelse af dette indlæg, fandt jeg lige billeder fra d. 4. marts:

Hanne P. har syet et sæt til sin roterende skæreplade og linealer + den lille smarte i ministørrelse til rejsestrygejernet:


Lige til at tage med:


Vivi er i gang med de meget små sticherier til Jette Schjøtt-tæppet der hænger i butikken i Køge. Måske hedder det tapet-tæppet, jeg kan ikke huske det...



Og så er vi fremme ved den 20. marts - se så lige der - hende Aagot har også styr på stichery! Så flot et tæppe efter Rosane-oplæg tror jeg:



Hanne P. har syet denne top - et legetæppe med robotter og rumskibe til en glad dreng:


Apropos Hanne, så havde hun denne lækkerhed med - den flotteste opsprætter vi har set med det lækreste glatte og bløde håndtag. På mærkaten kan se se hvor du kan bestille den, men se også på instagram: @handmadeby.dk_salg




Anna har syet et lækkert hjertetæppe til sit 10-årige barnebarn - det bliver hun glad for!


Vivi har syet sy-opbevarings-bokse - en rund til spoler og en pung til clips:


og de passer sammen ☺



søndag den 24. februar 2019

Syaften d. 20. februar

Vi starter med Lene, der igen har lavet spændende ting på kursus - først en kombineret strygejerns-transport-taske og strygestykke i ét:


Rigtig smart! Og så en flot rød taske med bøjle for oven til at åbne og lukke med:


Gode lommer indeni:

Lis har syet en smart kurv ud af et kvadrat der foldes og danner lommer indeni:



Rita har syet et indkøbsnet med broderi - patchworket er rester fra tæppet hun viste frem sidste gang:




Vivi og Hanne P. syede værktøjskasser da vi var samlet til sy-sammen-dag i starten af februar. Nu er de begge færdige og er perfekte til alt det man har brug for at have med til syaften eller kursus:


Det er Vivis til venstre og Hannes til højre.


Jeg sender en mail ud i dag (d. 24. februar) om hvem der ved de IKKE kan komme med på udflugt d. 16. juni!

søndag den 17. februar 2019

Syaften d. 23. januar og 6. februar

Først lidt om sommer-udflugten: Som de sidste par år er der ikke nogen der har haft gode ideer til et udflugtsmål eller tilbudt at arrangere noget, så det blev ved en lille meningsmåling ved bordet bestemt at vi igen i år tager turen til Korsør og Midsommermarkedet. Vi gentager successen fra 2019 og tager derned om søndagen (d. 16. juni) - der var langt mere fremkommeligt end om lørdagen og vi oplevede ikke at butikkerne manglede varer. Så bussen er i skrivende stund ved at blive bestilt. Vi vil dog meget gerne have en ide om hvor mange vi bliver (da vi måske kan nøjes med en mindre bus og det er billigere), så de næste syaftener vil vi lige lave en undersøgelse af det.

Så er der igen lidt billeder fra vores sidste to syaftener. Først mener jeg at det er Rita der har syet dette utrolig flotte tæppe med nogle virkelig søde og meget fine broderier imellem stjerneblokkene.



Et close-up af papegøjeblokken i midten:


Mon ikke det var Ruth der har lavet denne grønne dinosaur - et kæmpe arbejde med alle de meget små firkanter. Den er virkelig sød:




Jeg er lidt usikker på dette her - var det Anette eller Rita eller måske en helt anden? Jeg må snart begynde at skrive det ned... Men flot og pang - det er det i hvert fald!


Ruth har syet en høj kurv - jeg tror til grej til den kommende baby hos søn og svigerdatter. Nuser på den ene side, og et glad broderi på den anden side:



Til sidst nogle lækre Tilda-stoffer, der lå på bordet - dem kunne jeg ikke stå for, dem bliver man da glad i låget af at kigge på:


søndag den 20. januar 2019

Syaften 9. januar 2019


Selvom det har været jul og nytår, og tiden måske har været fyldt med andre ting, så var der en del færdige ting med her den første gang i det nye år.

Aagot har færdiggjort et meget flot kvadratisk tæppe med buede kanter i et mønster jeg desværre ikke ved hvad hedder...Super flot - og meget fint syet!


Anette H - den flittig-lise - har endnu et meget fint arbejde færdigt. Det er søde broderier med huse, syet ind i rammer af dresden og alt i en sart pastel-farveskala. Så sødt☺


Anna er færdigt med endnu et Tilda-tæppe, denne gang et asymmetrisk logcabin, syet på maskine og håndquiltet.

Bagsiden er en lækker blød musegrå fleece, som vist nok er vendt på vrangen, men det er da ligemeget! Lækkert og blødt og et skønt hyggetæppe.


Lene har været på taskekursus hos Le Quilt - en Mary Poppins-model:


Lækre og flotte balistoffer, sammensat af blå, turkise og lilla stoffer.



Vivi er gået all in på broderi - hun er ambitiøst gået i gang med København 1611 - meget meget små korssting og et virkelig stort arbejde hvis det skal blive helt færdigt. Og man ved jo aldrig med Vivi... ☺

Foreløbig er Vivi nået så langt - mange bitte-små detaljer!


Vi ses onsdag d. 23. januar!

søndag den 6. januar 2019

Syaften inden jul - 19. december 2018

Vi var faktisk 12 syglade damer der ikke kunne undvære syning, selvom julen var tæt på. Og der var masser af kage!

Ann-Leila havde en julegave med, som hendes fodboldivrige barnebarn Eigil skal have - spændende at høre hvad han synes om det. Han er fan af Tottenham og Real Madrid, så det er disses logoer og navnene på nogen af idolerne, der er syet ind som detaljer imellem patchwork-blokkene, der er kombineret med logo-farverne. Flot arbejde!



Vi ses onsdag d. 9. januar!

søndag den 16. december 2018

Syaften d. 7. november og julefrokost d. 5. december

For at starte med det sidste, så holdt vi julefrokost i starten af december, som traditionen byder. Anette og Bente havde meldt sig som arrangører og sørget for det lækre smørrebrød fra Baagøe og opdækning, pynt og kager. Tusind tak for en dejlig, hyggelig aften!




Lis havde harmonikassen med, så vi havde akkompagnement til julesangene:


Hanne P havde taget sin shopping-lady med masser af fine detaljer med til fremvisning:


Til syaftenen i starten af november var flittige Anette H i gang med at montere rosetterne med de søde broderier:


Anna havde taget sin færdige Christel Seyfarth stola med til beundring, men det var Vivi der villigt agerede mannequin. Hold da op den er lækker og flot strikket og monteret.


Til slut - jeg tror det var Hanne P's taske, der var garneret med lidt rødt-på-hør-broderi:


Der er sidste syaften inden jul d. 19.12 - og så starter vi op igen efter nytår onsdag d. 9. januar!

tirsdag den 9. oktober 2018

Syaften d. 19. september og 3. oktober

Ja - jeg ved godt at jeg ikke altid når at lægge billederne op fra syaften - men her kommer de fra de sidste to onsdage:

Først er det Ann-Leila, der har syet et fantastisk flot - smukt og utroligt regnbue-tæppe til sin datter. Det er lige flot på for- og bagside, så det er egentlig to tæpper i et:


Laila fra Baliquilt har skåret strimlerne til "forsiden" og så er det syet med Barghello-teknik.

Bagsiden er lavet med resterne af strimlerne i et kors i midten og så med en rigtig flot metervare, der passer så fint til tæppet i hjørnerne:


Jette C. har været meget flittig imens hun har siddet derhjemme med to (2!!!) brækkede ben.
Først en top som Vivi egentlig har syet men som hun ikke havde lyst til at lave færdig. Jette har quiltet den så fint med roser og borter:


 Jette kunne godt bruge symaskine med de dårlige ben, så det er også blevet til tre strimmel-tæpper. Virkelig flotte og strimlerne er købt for få penge hos Yvonne:




Lene har syet vægophæng med hekse-halloween-motiver. De er altså sjove:


Denne her minder mig om Pippi:


Jeg (Marie) har ligesom andre i klubben syet tasker/punge efter mønster af Aneela Hoey. Først Inside Outside Pouch:



 ... og ZipUpTray Pouch, der får en klap i/klap ud-effekt pga. det meget stive mellemlag (det er fra Helene Juul Design men endnu ikke på hendes webshop. Hun kalder det "det stive stads")



Jeg har også syet to ny betræk til vores sofapuder i køkkenet - de var også med til fremvisning i KQ. Som snor i kanten (piping) har jeg brugt 5mm flagline fra Silvan, det er i nylon og kryber ikke og det koster 40 kr for 20 meter.


De fire "toppe" er maskinquiltet med det samme vlies som vi bruger til dækkeservietter og tynde tæpper inden de syes sammen to og to med piping. 


Jeg bruger metoden der vises i disse videoer til at montere puderne med piping og lynlås:
Del 1
Del 2
Del 3